Oftest stillede spørgsmål

Når sparekassen får besked om et dødsfald, bliver boets konti - herunder fælles konti -, depot, kort etc. spærret, så vi kan sikre boets midler, indtil de kan blive udbetalt til de retmæssige arvinger.

Hvis den afdøde har afgivet fuldmagter forud for sin død, fx via Netbank, ophører de ved dødsfaldet. 

Har den afdøde en samlever eller ægtefælle, vil vi – på baggrund af en skriftlig accept – overføre faste betalinger til den efterladte. Vi kontakter naturligvis ægtefælle eller samlever, så vi sammen kan aftale, hvad der skal ske med betalinger og eventuelle fælleskonti.

Hvis afdøde var alene, bliver de faste betalinger afmeldt.

Når vi har modtaget en skifteretsattest, kan vi fremsende en oversigt over de afmeldte betalingsaftaler. 

Vi gør opmærksom på, at arvinger ikke er forpligtiget til at betale eventuelle regninger for afdøde, før der er udstedt en skifteretsattest. Indtil attesten er udstedt, er det nemlig kun skifteretten, der kan disponere over boets midler.

Selvom skifteretsattesten ikke er på plads, kan vi – hvis der er dækning på afdødes konti – betale for såkaldte ”rimelige” begravelsesudgifter.

Rimelige begravelsesudgifter dækker over:

• Bedemand
• Annoncering
• Kiste og urne
• Kørsel i rustvogn
• Dødsannonce
• Kistepynt
• Orgelspil og korsang
• Mad/drikke ifm. begravelsen/bisættelsen
• Køb/vedligehold af gravsted
• Gravsten og inskription.

Hvis vi — mod forventning — ikke kan betale regningen, kontakter vi dig selvfølgelig.

Læs mere om at betale regninger fra boet

Hvis det er dig, der har arrangeret afdødes begravelse eller bisættelse, er det sandsynligvis også dig, der bliver kontaktet af skifteretten. Det sker typisk 3-4 uger efter dødsfaldet. Du bliver indkaldt til enten et telefonisk eller fysisk møde.

Forud for mødet sender sparekassen automatisk en opgørelse over afdødes konti, depot m.m. til skifteretten.

Hvis man som efterlevende ægtefælle skal indsende tilsvarende oversigt, kan vi fremsende opgørelsen. Vi gør opmærksom på, at vi tager et gebyr for denne opgørelse. 

Skifteretten sørger desuden for at få oplysninger om eventuel fast ejendom m.m. De bruger i første omgang oplysningerne til at kunne vejlede om de forskellige bobehandlingsformer som privat skifte eller uskiftet bo.

Læs mere om bobehandlingsformerne på www.domstol.dk

Efter mødet i skifteretten bliver der udstedt en skifteretsattest, der fortæller, hvem der er boets arvinger.

Når skifteretsattesten er udstedt, får boets arvinger adgang til boets midler – herunder konti m.m. Hvis der er flere arvinger, er det en god idé at lave skiftefuldmagter, så der kun er en person, der administrerer boets midler – ellers skal alle arvinger underskrive, hver gang der skal foretages dispositioner i boet.

Kontakt os

Vi har brug for følgende, før vi kan hjælpe dig: 

• Skifteretsattest
• Evt. Skiftefuldmagt(er)
• Legitimation

Sådan sender du oplysningerne til os 

Skifteretten pålægger arvingerne forskellige opgaver, der skal løses - eksempelvis at betale regninger for afdøde, sælge en ejendom eller betale eventuel gæld. I kan vælge at løse opgaverne selv eller i samarbejde med en advokat.

Eksempler på opgaver kan være at:

• betale diverse faste udgifter/regninger
• betale begravelse/bisættelse
• udarbejde oversigt over aktiver og passiver (også kaldet åbningsstatus)
• indrykke en meddelelse i Statstidende, så eventuelle kreditorer kan anmelde deres krav senest 8 uger fra indrykningsdatoen. Skifteretten kan hjælpe med dette
• udarbejde en oversigt over aktiver og passiver pr. den dato, hvor man vælger at afslutte boet (også kaldet en boopgørelse)
• betale og indfri eventuel gæld (sparekassen har ret til at modregne indestående pr. dødsdagen samt i eventuelle pensionsordninger, der indgår i boet (selvpension og indekskonto)
• sælge eventuelle ejendomme
• sikre betaling af boskat/-afgift, inden arven fordeles til retmæssige arvinger
• fordele arven.

I nedenstående tjekliste giver vi dig overblikket over nogle af de opgaver, du eksempelvis skal huske at tage dig af som pårørende eller arving.

• Opsige abonnementer
• Opsige medlemskaber
• Opsige forsikringer
• Afmelde registrering på bil eller båd
• Rette forskudsregistrering hos Skat
• Stoppe pensionsudbetalinger
• Opgøre konti
• Stoppe eller ændre betalinger og faste overførsler TIL afdødes konti
• Fordele arven
• Sælge aktiver som båd, bil, ejendom m.m.
• Betale arveafgift til Skat
• Slette MobilePay

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til ovenstående opgaver, er du velkommen til at kontakte din pårørendes rådgiver i sparekassen.

Er der fast ejendom, der skal sælges, vil det være en god idé at tage kontakt til en rådgiver i sparekassen eller en advokat, der kan hjælpe med rådgivning i forbindelse med salget.

Er der gæld i ejendommen til Totalkredit eller sparekassen, skal I tage kontakt til en rådgiver og aftale nærmere om indfrielse/gældsoverdragelse. 

Hvad hvis der er gæld? 
Arvingerne kan betale gælden, når der er udstedt skifteretsattest. Kontakt os for at aftale nærmere om indfrielse eller gældsoverdragelse i forhold til afdødes gæld til sparekassen. 

Hvis afdøde havde en pensionsordning og/eller livsforsikringer i sparekassen, kontakter vi boets kontaktperson med henblik på udbetaling, når vi har modtaget skifteretsattesten.

Pensionsopsparing i form af ratepensioner, kapitalpensioner og aldersopsparing udbetales som hovedregel uden om boet til nærmeste pårørende. Udbetalingerne indgår altså ikke i hverken åbningsstatus eller boopgørelse. Derimod indgår pengene på selvpensions— og indekskonti i boet og udbetales til arvingerne, der er registreret på skifteretsattesten.

Forsikring udbetales som hovedregel uden om boet til den, der er indsat som begunstiget. Hvis vi har pant i forsikringen, og afdøde har lån i banken, modregner vi lånet i forsikringssummen og udbetaler et eventuelt overskydende beløb til den begunstigede.

For de penge, der udbetales uden om boet, gælder det, at stats— og boafgiften trækkes fra, inden beløbet udbetales.

Når der er truffet aftale om udbetaling af pensionsordningerne, sørger sparekassen for afregning af nødvendige skatter og afgifter i forhold til pensionsordningen, herunder eventuelt boafgift vedrørende pensionsordningen.

Man har mulighed for selv at vælge, at dødsboet skal behandles af en bobstyrer, ligesom der i særlige tilfælde skal være en bobestyrer (eksempelvis hvis afdødes gæld er større end formuen).

Det er skifteretten, der udpeger en autoriseret bobestyrer, men afdøde og pårørende har mulighed for at komme med et ønske om en specifik person.

Der er flere fordele ved at lade dødsboet behandle af en bobestyrer:

• Bobestyreren er dødsboets advokat og vil loyalt varetage alle arvingers interesser.
• Den autoriserede bobestyrer er specialist i at behandle dødsboer.
• Hvis arvingerne er uenige om en sag, sørger bobestyreren for, at konflikten bliver løst - enten ved at afholde en afstemning eller ved selv at træffe en beslutning.
• Hvis der er kreditorer, arvingerne ikke kan blive enige med, kan bobestyreren fremtvinge en afgørelse.
• Bobestyreren kan underskrive på dødsboets vegne, hvilket er en stor fordel, hvis der er mange arvinger.

Læs mere om bobestyrer

Når midlerne i boet skal fordeles, er det vigtigt, at vi får oplyst fordelingsnøgle (en beskrivelse af hvordan arven skal fordeles mellem arvingerne) samt registrerings- og kontonummer for alle arvinger.

Er der værdipapirer i boet, som arvingerne gerne vil beholde, skal vi have oplyst CD-ident (det kan dit eget pengeinstitut hjælpe med at finde) og depotnummer på de pågældende arvinger.

Når boet er færdigbehandlet, får boets kontaktperson besked fra os.

For god ordens skyld vil vi gøre dig opmærksom på, at vi vil kræve gebyr for behandling af dødsboet.

Gebyret fremgår af vores prisliste over serviceydelser, som du kan finde ved at klikke her.

Hvis du er arving og bosat i udlandet, skal du fremvise eller udlevere legitimation ligesom arvinger/pårørende bosat i Danmark.

Vi skal bruge en kopi af et gyldigt pas og adressedokumentation. Kopiens og dokumentationens gyldighed skal være bekræftet af den myndighed, der har udstedt passet, eller af en advokat.

Har du ikke har et CPR-nummer, skal du fremvise dokumentation udstedt af de nationale myndigheder, hvoraf der fremgår et personregistreringsnummer.

Hvis landet ikke anvender personregistreringsnymmer, skal du fremvise dokumentation om fødested og fødested samt en kopi af dit pas.