Spørgsmål og svar
Er der et beløb, der venter på at blive trukket på din konto, som du ikke kan genkende eller acceptere, kan du først lave indsigelse, når pengene reelt er trukket på din konto.
Vi kan desværre ikke forhindre, at en reservation bliver trukket på din konto, hvis den er foretaget, inden dit kort blev spærret.
Er reservationen foretaget ved en fejl, eller er købet annulleret, kan du bede forretningen om at sende en bekræftelse på dette til dig. Bemærk dog, at reservationen udløber af sig selv.
Når du bruger MobilePay til at overføre penge til private, har du ingen indsigelsesmuligheder. Gå til MobilePays hjemmeside og se, hvordan du skal forholde dig. Du kan kontakte MobilePay på tlf. 4514 4447 omkring misbruget.
Hvis misbruget er sket ved anvendelse af MobilePay, skal du kontakte MobilePays support for at spærre aftalen
Når du bruger MobilePay til at betale med på en hjemmeside, har du samme indsigelsesmuligheder som, hvis du brugte et betalingskort.
Du kan læse mere om dine indsigelsesmuligheder på mobilepay.dk.
Vi kan først vurdere dine muligheder for at få pengene tilbage, når du har lavet indsigelsen, og vi har undersøgt sagen/sendt sagen til behandling hos Nets. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe dig.
Det er vigtigt, at du passer godt på dine personlige oplysninger.
Du kan med fordel downloade appen ”Mit Digitale Selvforsvar“.
Vær generelt opmærksom, inden du godkender med MitID eller betaler med fx MobilePay.
Klik ALDRIG på links i hverken e-mails eller SMS’er.
Vær generelt opmærksom – dobbelttjek altid, hvis du er det mindste i tvivl.
Få flere gode råd til at undgå svindel
Hvis dit kort er blevet misbrugt, skal du straks spærre det. Du kan dog komme ud for, at der bliver trukket flere beløb fra din konto, efter kortet er spærret. Det kan ske fordi, beløbet oftest først bliver trukket flere dage efter, købet er foretaget. Hvis der bliver trukket et beløb, du ikke kan genkende eller acceptere, efter kortet er blevet spærret, skal du huske at lave en indsigelse på disse beløb.
Hvis du har mistanke om, at dit MitID er eller vil blive misbrugt, skal du spærre dit MitID med det samme. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis du har klikket på et link i en mail eller i en sms og har fået videregivet dine MitID-oplysninger. Ring til Digitaliseringsstyrelsens hotline, som holder døgnåbent. på tlf. 3337 0037.
Du skal anmelde misbruget til politiet, hvis dit kort er blevet stjålet, eller du har været udsat for svindel.
Anmeldelsen skal du oprette via politiets anmeldelsesportal.