Logo

Stor fleksibilitet med andelsboligkredit

En andelsboligkredit kan bruges som et alternativ eller supplement til et andelsboliglån, og giver dig ekstra fleksibilitet i forbindelse med dit boligkøb eller istandsættelse af din andelsbolig.

koebenhavn-fra-luften

Hvad er en andelsboligkredit?

En andelsboligkredit er et alternativ til et andelsboliglån og en kassekredit, som du bl.a. kan bruge til andelsboligkøb og istandsættelse af din andelsbolig. En andelsboligkredit fungerer som en almindelig kassekredit, men du tilbagebetaler i stedet løbende over maksimalt 30 år.

Med en andelsboligkredit får du ekstra fleksibilitet, da du selv bestemmer, hvornår og hvor meget du betaler af på kreditten. Hvis du fx i nogle måneder har brug for mere luft i økonomien, kan du lade være med at betale af på kreditten. Og har du lidt ekstra tilovers i andre måneder — hvis du har fået udbetalt feriepenge — kan du vælge at indbetale et større beløb.

Jeg vil gerne kontaktes om en andelsboligkredit

4 fordele ved en andelsboligkredit

  1. Stor fleksibilitet i hverdagen
  2. Du kan frit hæve på kontoen op til det aftalte maksimum
  3. Du bestemmer selv, hvornår og hvor meget du betaler af på kreditten
  4. Du betaler kun rente af det beløb, du har benyttet på din andelsboligkredit.

En ulempe kan være, at når du ikke har en fast månedlig ydelse, kræver det god planlægning af din tilbagebetaling.

Rente og løbetid på kreditten

En andelsboligkredit kan have en maksimal løbetid på op til 30 år og har en pålydende variabel rente fra 5,00 % til 8,35 % (rente pr. 17. august 2023). Det betyder, at renten derfor kan gå op og ned, hvilket har betydning for, hvor meget du skal betale tilbage i den sidste ende. Renten er variabel i hele kredittens løbetid og betales kvartårligt. Udover renten betaler du også en provision af dit maksimum på kreditten.

Afdragsfrihed

Det kan være muligt at få op til 10 års indledende afdragsfrihed på din andelsboligkredit. Kontakt din rådgiver eller lokale filial, og hør mere om dine muligheder for en andelsboligkredit med afdragsfrihed.

Hvad koster en andelsboligkredit?

Eksempel på beregning: Hvad koster det at låne 500.000 kr. i andelsboligkredit til køb eller istandsættelse af en andelsbolig?
Ved et samlet kreditbeløb på 500.000 kr. med en variabel debitorrente på 5,09-8,62 % p.a. (årlig pålydende rente inkl. rentes rente) - og en løbetid på 30 år med 10 års indledende afdragsfrihed, er den månedlige nedskrivning af kreditmaksimum på 1.446 kr. hertil kommer kvartalsvis betaling af rente og provision. ÅOP er 6,1-9,5 % før skat. Det samlede beløb der skal betales tilbage er 950.058-1.211.678 kr. Heraf udgør de samlede omkostninger er 450.058-711.678 kr.

Sådan ansøger du om en andelsboligkredit

Hvis du har spørgsmål om andelsboligkredit eller gerne vil vide mere om dine muligheder, er du meget velkommen til at kigge forbi din lokale filial eller kontakte os.

Du kan også udfylde formularen via knappen herunder, så sørger vi for, at du bliver kontaktet af en af vores rådgivere for en gratis og uforpligtende snak om finansiering eller istandsættelse af din 
andelsbolig.