Logo
Nyheder

Ny opdatering af MitID appen skal mindske risikoen for svindel

6. June 2023

Der er i dag den 6. juni 2023 kommet en ny opdatering af MitID appen, som først og fremmest skal mindske risikoen for svindel og samtidig gøre det nemmere for dig at godkende med MitID fra mobiltelefonen.

Du vil fra i dag af opleve, at du i nogle situationer skal bruge MitID appen lidt anderledes, end du plejer.

  • Hvis du bruger MitID appen til at godkende en handling på din telefon, vil du opleve, at det er blevet nemmere. Med et enkelt klik på ”Åbn MitID app” vil blive ført over i appen. Det minder om det, du kendte fra NemID appen.

  • Hvis du bruger MitID appen til at godkende en handling på computeren, vil du som noget nyt skulle scanne en QR-kode på computerskærmen, inden du kan godkende med MitID*.

  • Hvis du bruger MitID appen på din mobil til at godkende en handling på din tablet, skal du klikke på ”Åbn app på en anden enhed”. Herefter skal du åbne appen på din mobil og scanne den QR-kode, som bliver vist på din tablet*.

*Hvis du af en eller anden årsag ikke kan scanne QR-koden, har du alternativt mulighed for at bruge en engangskode, som bliver på computeren/tabletten.

Der sker ingen ændringer, hvis du bruger kodeviser eller -oplæser

Hvis du i dag anvender MitID kodeviser- eller oplæser, sker der ingen ændringer, når du skal godkende med MitID.

Godkendelse af kortbetalinger fortsætter som hidtil

Skal du godkende kortbetalinger med MitID, vil det ske på samme måde som i dag. Det vil sige, at du ikke får mulighed for at klikke på ”Åbn MitID app” 

og automatisk blive ført over i appen. Årsagen er, at der allerede er indbygget andre sikkerhedsforanstaltninger ind i kortsystemet.

Hvordan opdaterer jeg MitID appen?

Hvis du ikke har slået automatisk opdatering til, skal du selv ind og opdatere appen der, hvor du normalt henter nye apps.

Pas stadig godt på dit MitID

Selvom den nye opdatering skal mindske risikoen for svindel, er det vigtigt, at du stadig passer godt på dit personlige MitID og aldrig udleverer hverken bruger-ID eller koder til andre. Husk, at du aldrig må godkende med MitID på baggrund af fx telefonopkald, mail, sms eller lignende. Det er desuden vigtigt, at du altid tjekker, hvad du er i gang med at godkende, inden du swiper i MitID appen.

Brug for hjælp?

Du vil første gang, du bruger appen, efter opdateringen er udrullet, blive mødt af en guide i appen, som fortæller om den nye måde at godkende på.

Hvis du er i tvivl om, hvad den nye opdatering indebærer, kan du finde hjælp og guides på MitID’s hjemmeside.

Find hjælp på MitID.dk

Læs mere om MitID her