Logo
Mobilbank (Netbank)

Kom i gang med Mobilbank

Mobilbank har mange smarte muligheder, som gør hverdagen nemmere for dig. Du kan både bruge Mobilbank via en app eller via browser.

Mobilbanken er genkendelig på både PC og mobil

Mobilbanken er dér hvor du er

Med Mobilbank har du adgang til de mange smarte funktioner, uanset om du ønsker at benytte den via en app på din smartphone eller som klassisk netbank via en browser.

Hotline er klar til at hjælpe

Du kan både finde hjælp via vores spørgsmål- og svar-sektion eller du er velkommen til at kontakte hotline mandag til fredag fra klokken 8-19 på telefon 59 48 10 40 eller via mail til hotline@spks.dk

I Mobilbank kan du bl.a.:

  • Få overblik over dine konti og betalinger*
  • Skrive direkte med din rådgiver
  • Se beskeder og dokumenter fra sparekassen
  • Investere* og få daglige nyheder samt inspiration
  • Tilmelde dine kort til Apple Pay og Google Pay
  • Se pinkoden på dine kort
  • Få overblik over dine værdier
  • Se og overvåge dine realkreditlån hos Totalkredit 
  • Få overblik over din pension via PensionsInfo
  • Se evt. konti du har i andre banker

*Kræver abonnement til Mobilbank jf. prislisten

Mobilbank (Netbank)

Hent Mobilbank til din smartphone eller tablet

Se, hvordan du nemt og hurtigt henter appen:

  1. Download app'en via linket nedenfor, eller søg på "Sparekassen Sjælland-Fyn" i App Store og Google Play.
  2. Følg vejledningen i app'en.
  3. Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt Hotline eller se vores spørgsmål og svar sektion længere nede på siden.

img

img

Mobilbank (Netbank)

Spørgsmål og svar om din Mobilbank

Herunder har vi samlet en række spørgsmål og svar om Mobilbank, så du kan få endnu mere glæde af din mobile bank. Kan du ikke finde svaret på dit spørgsmål herunder, så er du velkommen til at kontakte Hotline.

Hvordan får jeg Mobilbank?

Er du er tilmeldt selvbetjening og Netbank i Sparekassen Sjælland-Fyn har du automatisk adgang til Mobilbank. Du skal blot hente app'en "Sparekassen Sjælland-Fyn" fra App Store eller Google Play.

Når du har hentet app'en, skal du logge på med MitID og følge anvisningerne til opsætning.

Mobilbanken er åben hele døgnet undtagen mellem kl. 03 – 05 om natten (natten til søndag er der lukket fra kl. 02 – 06).

Er du under 18 år er der også særlige krav du skal være opmærksom på.

Krav til din telefon

App'en kræver et opdateret styresystem på din telefon. Og minimum blandt de 2-3 seneste udgivet versioner til iOS og Android.

Du kan af sikkerhedsmæssige årsager ikke bruge app'en på en jailbroken eller rooted telefon.

Hvordan logger jeg på og af Mobilbank?

Du logger på Mobilbank med den adgangskode / mobilkode, du selv har defineret ved dit første login. Du kan også vælge at bruge Touch ID eller Face ID.

App'en er sat til, at du automatisk bliver logget af efter 5 min., hvis du ikke er aktiv.
Du kan også vælge selv at logge dig af. Det gør du ved at vælge ’Menu’ og herefter ’Log af’ nederst i højre hjørne.

Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt min kode – eller vil ændre den?

Hvis du har glemt din kode til Mobilbank eller ønsker at ændre den, skal du logge på med MitID igen og lave en ny.

Det gør du fra forsiden, hvor du normalt skriver din adgangskode i mobilbanken. Her trykker du på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne. Du kan herefter logge på med MitID og oprette en ny kode til Mobilbank.

Kan vi være flere brugere på den samme app?

I kan godt være flere brugere, der anvender app'en på den samme telefon eller tablet.

  1. Start på forsiden, hvor koden til din  Mobilbank normalt skal indtastes.

  2. Tryk i stedet på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne og log på med MitID.

    Vær opmærksom på, at hver gang du skal logge på med MitID, skal du skrive din kode to gange.

Hvordan kan jeg overføre penge og betale regninger?

Du kan overføre penge og betale regninger direkte fra ’Til dig’-siden.

  1. Vælg ’Overfør og betal’, og skriv det beløb, du ønsker at overføre.

  2. Vælg evt. en anden Fra-konto, ved at trykke på den Fra-konto, der vises.

  3. Tryk på ’Vælg modtager’.
    Her får du mulighed for at vælge, om du vil overføre til en af dine egne konti, til en anden konto eller betale en regning.

  4. Som udgangspunkt vælger den overførsel 'i dag',  hvor pengene er hos den eksterne modtager i morgen. Ønsker du at ændre, kan du klikke på datofeltet og vælge ny dato eller klikke feltet 'Overfør med det samme', hvis du vil lave en straksoverførsel. Klik på OK for at bekræfte dine valg

  5. Ønsker du at ændre tekst til dit egen konto eller besked til modtager. Klikker du på Tekst/besked og ændrer i de ønskede tekster. Husk at trykke Gem, når du er færdig.

  6. Klik på 'Fortsæt' for at gennemføre og godkende din betaling med adgangskode.

Du kan også starte en overførsel fra listen over kontobevægelser. Tryk på de tre prikker i øverste højre hjørne og vælg ’Overfør og betal’.

Kan jeg skifte sprog i Mobilbank?

Ja, Mobilbank er både tilgængelig på dansk og engelsk

Du kan ændre sproget fra Dansk Mobilbank til Engelsk Mobilbank, efter du er logget ind første gang.

  1. Vælg "Indstillinger" i menuen.

  2. Under indstillinger klikker du på sprog og vælger det ønskede sprog.

  3. Mobilbanken ændrer sprog med det samme.

Hvordan scanner jeg en regning?

Sådan slipper du for at taste alle oplysningerne på din regning/indbetalingskort med mobilbankens scanningsfunktion.

  1. Vælg ’Overfør og betal’ og skriv det beløb, du skal betale.

  2. Tryk på ’Vælg modtager’ og vælg herefter ’Betal regning’

  3. I midten trykker du på ’Scan regning’.

  4. Dit kamera er nu aktivt (Første gang skal du give Mobilbank adgang til dit kamera).

  5. Hold kamerafeltet hen over den nederste linje på indbetalingskortet.

  6. Indbetalingskortet bliver automatisk scannet.

  7. Godkend betalingen.

Hvordan kan jeg få hjælp til min Mobilbank?

Du kan altid få hjælp, hvis du har spørgsmål eller oplever fejl i app'en.

  • Tjek Spørgsmål & svar-siden
  • Ring til Hotline på tlf. 59 48 10 40 alle hverdage fra kl. 08.00 og 19.00.
  • Skriv til hotline@spks.dk eller brug feedback-funktionen i din Mobilbank.
  • Ring eller skriv til din rådgiver. Du finder kontaktinformationerne nederst på siden ’Til dig’.