Drømmer du om at blive selvstændig landmand?
Som ung landmand, der gerne vil etablere sig med sin første landbrugsbedrift, er der mange ting at overveje og tage stilling til, før drømmen kan blive en realitet. Vi forstår godt, at den ultimative drøm må være at få foden under eget bord, men at rejsen mod drømmen måske også kan virke uoverskuelig og med mange udfordringer på vejen.
Gør dig de rette overvejelser
Når du overvejer, om du vil være selvstændig landmand, kan det være en god idé at reflektere over din drøm. Måske har du altid gerne ville overtage dine forældres gård? Måske vil du gerne starte helt fra bunden selv?
Der er mange muligheder for at blive selvstændig landmand i dag. Før du kaster dig ud i det, er det dog vigtigt, at du tænker grundigt over, hvad det er, du gerne vil.
Vejen mod at blive selvstændig landmand kan være lang og kan måske til tider virke uoverskuelig, og det kan være en mundfuld at gennemskue, hvordan processen skal gribes an. Men heldigvis er der råd at hente:
- Overvej, hvor stor din virksomhed skal være fra start i forhold til dine drømme, risici, økonomi og potentialer.
- Overvej, om virksomheden skal sælges til en anden køber, når du vokser ud af virksomhedens rammer, eller om den har potentiale og tilladelser til at kunne vækste til det, du ønsker om en årrække.
Jo større din virksomhed er, jo mere kompleksitet og jo flere risici følger der også med. Det betyder, at du har brug for flere penge i investeringsfasen, stærkere faglige og ledelsesmæssige kompetencer i virksomheden og et helt andet mindset som ejerleder, end hvis du f.eks. etablerer dig med en mindre virksomhed og bygger dine egne kompetencer og virksomheden op i et tempo, som du og virksomheden kan følge med i.
Få styr på finansieringen
Vi ved godt, at den største udfordring på vejen ift. at blive selvstændig landmand er at skaffe finansiering til projektet. Der findes mange forskellige muligheder og kombinationer ift. at få finansieringen i hus, og hvilken en, der er den rigtige, afhænger af din individuelle situation. Det kan være, at du skal finde finansieringen flere steder fra, og den f.eks. kan blive en kombination af:
- Egenfinansiering
- Et lån i banken
- Et etableringslån gennem Vækstfonden
- En ekstern investor.
Det kan være, at den rette mulighed for dig er at starte med en løsning, hvor du forpagter dele af bedriften, hvis det kniber med finansieringen. Måske du skal starte med at eje stalde, dyr og maskiner, men forpagte markerne, eller at du kun ejer dyr og maskiner, og lejer både stalde og jord.
Det er vigtigt at huske, at der er andre måder at etablere sig på, end ved at købe en ejendom til 30-50 mio. kr., hvor du samtidig skal være mester i produktionsstyring, personaleledelse og være en dygtig virksomhedsejer, der tjener penge.
Det kan derfor være en god ide at tænke langsigtet og i etaper, hvis det er din drøm at blive selvstændig landmand.
Din finansielle partner
Vi ser samarbejdet med vores landbrugskunder som et mangeårigt partnerskab, hvor vi er med dig på rejsen både før, under og efter etableringen. Vores lange partnerskab giver både dig og os tryghed i, at vi fortsat kan understøtte den udvikling, du ønsker for landbruget – også efter du har etableret dig.
Det er vigtigt, at du inddrager os som sparringspartner allerede tidligt i processen, når tankerne om at blive selvstændig landmand begynder at melde sig. Dels fordi vi gerne vil kende dig, dine drømme, evner og ambitioner ift. selvstændigt at kunne drive dit eget landbrug, men også for, at vi gennem sparring og dialog kan gøre dig klogere på, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre ift. at få finansieret drømmen.
Få en snak med en landbrugspartner
Tag en snak med os om dine drømme og tanker ift. at starte selvstændigt som landmand. Vores landbrugspartnere, som er eksperter i landbrugsøkonomi, sidder klar til at give dig personlig rådgivning tilpasset din situation - uanset om du skal have en etableringskonto til dit landbrug, snakke køb og salg af landbrug eller foretage et generationsskifte af gården.
Tøv derfor ikke med at kontakte os – hellere i dag end i morgen, så du kan komme tættere på at få realiseret din drøm.
Hør mere i podcasten "Planteværn"
Du kan også lytte til sparekassens egen podcast "Råd til landbrug"