Har du fået aflyst en rejse med Thomas Cook?

Thomas Cook, der bl.a. ejer Spies, har ansøgt om konkurs. Har du købt en rejse eller flybilletter via et af de berørte selskaber, kan du her læse mere om, hvad du skal gøre.

Thomas Cook Spies fly Spies-fly fra Thomas Cook Airlines Scandinavia

Spies A/S har oplyst, at flyvningerne er genoptaget fra og med tirsdag den 24. september 2019, jf. informationen øverst på hjemmesiden www.spies.dk.

Kontakt dit rejsebureau
Du bør først kontakte dit rejsebureau og høre, hvordan du er stillet, og hvorvidt de kan hjælpe dig med at få refunderet rejsen.

Kontakt Rejsegarantifonden
Har du bestilt en pakkerejse gennem Spies, og efterfølgende har fået eller får din rejse aflyst, skal du henvende dig til Spies for at få refunderet rejsen. Hvis du udelukkende har købt en flyrejse direkte hos Thomas Cook Airlines og selv har sørget for hotel eller andet ophold, er du dækket af Rejsegarantifonden – forudsat at billetterne er til flyvninger mellem en dansk og en udenlandsk lufthavn.

Kontakt Rejsegarantifonden  

Brug din rejseforsikring
Mange danskere betaler årligt for en rejseforsikring – eller en særlig forsikring til rejsen – og der kan være mulighed for at benytte denne i tilfælde af, at både rejsebureau og Rejsegarantifonden ikke dækker. 

Har du betalt rejsen med et internationalt betalingskort?
Hvis du har betalt din rejse med et internationalt betalingskort (Visa, Mastercard, American Express), og er du blevet afvist af Rejsegarantifonden og står uden mulighed for at få refunderet din rejse, så kan du kontakte sparekassen og oprette en indsigelse

Har du betalt rejsen med dit Dankort?
Har du betalt din rejse med Dankort eller Dankort-delen i dit Visa-dankort, så svarer din dækning til, at du har betalt rejsen kontant. Vi kan derfor desværre ikke hjælpe dig. Er du i tvivl om, hvilken del af dit Visa/Dankort, du har betalt med? Så kan du tjekke posteringen i din Netbank.

Har du betalt med Dankort eller Dankort-delen i dit Visa-dankort, kan du dog anmelde dit krav i konkursboet.