Swipp Erhverv lukker i det nye år

Sparekassen er ligesom andre pengeinstitutter blevet en del af MobilePay-samarbejdet. Det betyder, at vi skal sige farvel til Swipp, og at I i stedet kan tilbyde jeres kunder at betale med MobilePay, hvis I ikke allerede gør det.

smartphone i hånd

28. februar 2017 lukker Swipp, og som erhvervskunder kan I derfor ikke modtage overførsler og betalinger fra jeres kunder via Swipp fra 1. marts.

I modtager en opsigelse af jeres Swipp-aftale(r) i eArkiv, og da vi sørger for at lukke jeres aftale(r), behøver I ikke gøre mere. Husk dog at fjerne eventuelle skilte og eventuelt markedsføringsmateriale om Swipp. 

Nye muligheder med MobilePay
Det nye MobilePay-samarbejde giver jer mulighed for at få det bedste fra Swipp og MobilePay i en fælles løsning. Eksempelvis bliver den konto til konto-model, I kender fra Swipp, fremadrettet en integreret del af MobilePay.

Desuden har MobilePay en palette af løsninger, som I kan tilmelde jer og tilbyde jeres kunder. Eksempelvis kan I som virksomhed sende regninger via MobilePay eller give jeres kunder mulighed for at se og gemme kvitteringer i deres app. 

Vil I vide mere om jeres muligheder?
Hvis I ikke allerede har MobilePay, kan I læse mere om og tilmelde jer MobilePays erhvervsløsninger på www.mobilepay.dk/erhverv.

Tilmelder I jer via hjemmesiden, bliver I kontaktet af en medarbejder fra MobilePay, der hjælper jer med at finde den løsning, der passer bedst til jer. I den kommende tid forsøger vi at kontakte alle vores erhvervskunder med en Swipp-aftale for en snak om de nye muligheder, ligesom vi gerne hjælper med at få tilmeldt jer MobilePay, hvis I ønsker det.

Har I spørgsmål, er I som altid velkomne til at kontakte jeres rådgiver.

Mere om det nye partnerskab
Sparekassen er gået med i MobilePay-samarbejdet for at sikre vores privat- og erhvervskunder en stærk mobil betalingsløsning med stor udbredelse og distributionskraft, høj brugervenlighed og fokus på konstant innovation.

Flere nyheder fra sparekassen