Coronavirus: Sådan er du dækket af din rejseforsikring

Udenrigsministeriet fraråder nu alle unødvendige rejser til alle lande i perioden fra fredag den 13. marts til og med mandag den 13. april. Her på siden får du en oversigt over, hvordan din rejseforsikring dækker forhold vedrørende coronavirus.

Jeg er ude at rejse – hvordan er jeg dækket med mit Mastercard?

Privatsikring har som noget nyt udvidet deres dækning, så du nu også har mulighed for at få dækket din rejse, hvis du skal hjem før tid, og du har et Mastercard Guld eller et Mastercard Platinum. Rejsen skal være bestilt, betalt og påbegyndt før den 13. marts kl. 15.00. 

Der dækkes alene nødvendige udgifter til hjemrejse før tid, og du skal kontakte enten SOS International på tlf. 33 55 23 50 eller Privatsikring på tlf. 33 55 37 20, før du køber de nye billetter hjem. SOS International eller Privatsikring kan desuden være behjælpelige med ombooking af din oprindelige hjemrejse. 

Læs mere her


Jeg skal ud at rejse - hvordan er jeg dækket med mit Mastercard?

Skal du afbestille en rejse, og ønsker du at benytte din rejseforsikring gennem dit Mastercard? Opret din forsikringsanmeldelse her.


Sådan er du dækket i forhold til de fire typer af rejsevejledninger fra Udenrigsministeriet: 

  • Hvis dit rejsemål er rødt og alle rejser frarådes: Så er du dækket for afbestilling af din rejse, hvis rejsen var købt før, at Udenrigsministeriet frarådede rejser til din destination.
  • Hvis dit rejsemål er orange og alle ikke-nødvendige rejser frarådes: Så er du dækket for afbestilling af din rejse, hvis din rejse var købt før, at Udenrigsministeriet frarådede rejser til din destination.
  • Hvis dit rejsemål er gult og du skal være ekstra forsigtig: Så er du ikke dækket i forhold til afbestilling.
  • Hvis dit rejsemål er grønt og tilstandene er normale: Så er du ikke dækket i forhold til afbestilling.

Har du spørgsmål til afbestilling af en rejse, kan du kontakte Privatsikring på tlf. 70 11 17 07. Der er i

øjeblikket mange opkald, og vi anbefaler, at du kun ringer, hvis du har booket en rejse med afrejse inden for en uge.

Læs mere her


Hvordan er jeg dækket med min årsrejseforsikring gennem Købstædernes Forsikring?

  • Afbestillingsforsikringen dækker, hvis du har planlagt en rejse til et land, som Udenrigsministeriet efterfølgende har frarådet at rejse til (både orange eller rødt område).
  • Hvis Udenrigsministeriet fraråder indrejse til det land, du skal rejse til, dækker din rejseforsikring ikke, hvis du alligevel vælger at tage af sted.

Læs mere her

Hvordan skal jeg forholde mig?

Hvis du har en nært forestående rejse, opfordrer vi dig til, at du løbende holder dig orienteret om situationen og anbefalingerne via Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Hvis din rejse er længere ude i fremtiden, anbefaler vi dig at se tiden an og vente med at gøre noget, til din afrejsedato nærmer sig.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg lige nu er ude og rejse?

Udenrigsministeriet fraråder nu alle unødvendige rejser til hele verden og opfordrer danskere i udlandet til at komme hjem hurtigst muligt. Hvis du lige nu opholder dig uden for Danmarks grænser opfordrer vi dig til at følge de lokale myndigheders anvisninger, tilmelde dig Udenrigsministeriets danskerliste på UM.dk og følge Udenrigsministeriets anbefalinger og rejsevejledningerne her.

Læs mere om Coronavirus hos Sundhedsstyrelsen