Er du dækket af din bilforsikring, hvis du kommer til skade i en soloulykke?

En standard bilforsikring dækker ikke, hvis bilisten kommer til skade i en soloulykke – og det er der mange, der ikke ved.

En soloulykke er en ulykke, hvor kun én part er involveret. Den hyppigste årsag er glat føre, som resulterer i, at bilisten mister kontrollen over bilen. Og når uheldet er ude, er det en rigtig god ide at have tegnet en særlig tillægsforsikring – en såkaldt førerpladsdækning.

Bliv dækket ved soloulykker med en førerpladsdækning
Hver 5. bilulykke i Danmark er et solouheld. Kommer du til skade i en soloulykke, kan du som regel få udbetalt et beløb fra din ulykkesforsikring, hvis du får varige mén. Men for langt de fleste er beløbet slet ikke stort nok til at dække alle de skader, der kan opstå i forbindelse med en bilulykke.

Førerpladsdækning er en tilvalgsdækning til din bilforsikring, og den følger loven om erstatningsansvar. Det betyder, at du er sikret samme mulighed for erstatning, som hvis der havde været en ansvarlig modpart – fx med dækning af svie, smerte og tabt arbejdsfortjeneste.

Sådan er du dækket med en førerpladsdækning:

  • Du er dækket, hvis du som fører af bilen kører galt og kommer til skade, og ingen andre motordrevne køretøjer er indblandet.
  • Du er dækket, hvis du kommer til skade, når du stiger ind og ud af bilen.

Læs mere om førerpladsdækning gennem Købstædernes Forsikring

Eksempel: Jens kører galt en glat novemberaften
Jens’ soloulykke er et godt eksempel på, hvorfor førerpladsdækningen er en rigtig god forsikring at tilvælge.

Jens er 38 år, tømrer og har en årsløn på 310.000 kr. Den 1. november 2016 kører Jens galt på grund af glat føre. Han får en rygskade, som giver ham et varigt mén på 70 % og et erhvervstab på 25 %. Han kommer i arbejde igen den 18. marts 2017 og får sin udbetaling for førerpladsdækningen den 15. april 2017.

Jens får i alt 1.434.400 kr. i erstatning med sin førerpladsdækning. Uden den ekstra forsikring ville Jens have fået 0 kr. for svie, smerte og tabt arbejdsfortjeneste som følge af ulykken.

Kontakt os, hvis du vil vide mere
Vil du høre mere om førerpladsdækning, eller ønsker du et generelt tjek af dine forsikringer, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 59 48 10 00.