Kunderådgiver til Sparekassen Sjælland-Fyn på Amagerbrogade

 

Vil du være en del af et pengeinstitut med stærke værdier og fokus på lokal tilstedeværelse? I Sparekassen Sjælland-Fyns filial på Amagerbrogade er vi netop nu på udkig efter en dygtig kunde­rådgiver, der brænder for sit fag, og som har lyst til at påvirke og være en del af udviklingen i afdelingen.

Din hverdag i Amagerbrogade afdeling
I jobbet som kunderådgiver bliver du en del af vores afdeling på Amagerbrogade og tilknyttes et team bestående af 6 personer. I det daglige får du en bred berøringsflade til vores filialer og erhvervscentre samt stabsfunktionerne i hovedsædet.

 

Du arbejder primært med privatkunder og enkelte mindre erhvervskunder, og din rådgivning favner hele paletten fra boligkøb og investeringer til pension og forsikringer (livs- og skadesforsikringer). Vi har et stærkt fokus på den gode kundeoplevelse og rollen som professionel sparringspartner. Derfor er du også proaktiv og opsøgende over for kunder, der kan have gavn af nye økonomiske løsninger, fx som følge af ændringer i markedet eller privatlivet.

 

Vi tilbyder
Et spændende job i et dynamisk, ambitiøst og værdibaseret pengeinstitut med korte beslutningsveje. Hos os får du mulighed for at udvikle dine personlige kvalifikationer i et godt socialt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på høj medarbejdertilfredshed. Derudover får du gode personaleforhold med bl.a. sundhedsforsikring, tandforsikring og fri mobilordning samt frihed og fleksibilitet.

 

Vi leder efter en stærk netværker, der:

  • har en bankfaglig uddannelse
  • er opsøgende, udadvendt og tør spørge ind til kundernes oplevelse
  • er nærværende og serviceminded, så du kan give vores kunder en god og personlig betjening

  • har et godt kendskab til generelle IT-systemer

  • ønsker at gøre en forskel

  • er en teamplayer

  • kan spejle sig i sparekassens kerneværdier om samfundsansvar, nærhed, fællesskab, redelighed, rummelighed og dygtighed.

 

Interesseret?
Så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 26. november 2019. Vi inviterer løbende kandidater til samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Filialdirektør Elisabeth Grandt på tlf. 40767172 eller HR partner Julia Grand på tlf. 59 48 20 75.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Det lokale, samfundsansvarlige alternativ
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S driver et bredt filialnet på Sjælland og Fyn og beskæftiger over 600 medarbejdere. Vores vision er at være det markedsledende lokale og digitale alternativ til de landsdækkende banker. Vi går ikke på kompromis med en sund, solid og stabil drift og en markedskonform indtjening, der er sammenlignelig med andre pengeinstitutter i vores størrelse. Vi er dog overbeviste om, at der er behov for et stærkt lokalt og regionalt pengeinstitut med en forretningsmodel, der er kendetegnet ved mere end det, der kan sættes to streger under i et regneark. Derfor sætter vi samfundsansvar og kundernes økonomiske tryghed højere end den sidste indtjeningskrone.
Søg jobbet