Landbrugschef til Sparekassen Sjælland-Fyns hovedsæde i Holbæk

  
Vil du være leder i en professionel og samfundsansvarlig bank med korte beslutningsveje, der både tilbyder dig indflydelse og personlig udvikling? I Sparekassen Sjælland-Fyn søger vi netop nu en landbrugschef, der brænder for at gøre en forskel i lokalsamfundet.
 
Giv landbrugskunderne i hele vores markedsområde de bedste løsninger
Vi søger en landbrugschef, der brænder for landbrug, og som engagerer sig og medvirker til at drive udviklingen inden for dette specifikke område. Du kommer med en god forretningssans og et ønske om at styrke afdelingens position ved at tiltrække nye landbrugskunder, opbyg­ge endnu bedre relationer til eksisterende kunder og ved – gennem dit eget netværk – at deltage i lokale arrangementer.

Bliv leder af et ambitiøst og stærkt team
Landbrugsafdelingen består af en gruppe engagerede medarbejdere, som brænder for fortsat at arbejde med udbredelsen af Sparekassen Sjælland-Fyn i hele vores markedsområde. Sparekassen er inde i en meget positiv udvikling på landbrugsområdet – en udvikling, vi forventer vil fortsætte de kommende år, for sparekassen vil gerne dette fagområde.

Du vil referere til områdedirektøren i vores erhvervscenter i Holbæk, hvor du vil få din daglige gang.

I rollen som leder agerer du sparringspartner og coach for medarbejderne, som er geografisk fordelt i Holbæk, Næstved og Odense, ligesom du er tæt på i forhold til aftaler om indsatser og opfølgende aktiviteter i relation til kunderne.

Vi tilbyder
Omgangstonen er uformel, og der er fokus på at fastholde et godt kollegialt sammenhold, både i afdelingen og i sparekassen generelt. Du får ligeledes mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt via sparring med kolleger og eksterne samarbejdspartnere. 

Sparekassens organisation er karakteriseret ved et fladt hierarki og korte beslutningsveje. Dine bidrag til udviklingen af sparekassen vil derfor hurtigt blive til virkelighed, og du får stor frihed til at planlægge og udføre dit arbejde inden for aftalte rammer. 

Arbejdsstedet er Sparekassen Sjælland-Fyns hovedsæde, som ligger på Holbæk Havn med udsigt over Isefjorden.


Dine kvalifikationer
  • Du er en stærk netværker.
  • Du har en relevant uddannelse og erfaring med landbrugskunder.
  • Du er i dag landbrugsspecialist eller leder med landbrugserfaring.
  • Du er fagligt kompetent – herunder kreditfagligt opdateret.
  • Du er opsøgende og udadvendt.
  • Du har en naturlig interesse i og lyst til at udvikle andre mennesker og dermed også afdelingen og forretningsomfanget.


Interesseret? 
Så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 17. oktober 2019.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdedirektør Michael Nielsen på tlf. 2116 3396 eller HR partner Helle Blæsbjerg på tlf. 5948 1113.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Det lokale, samfundsansvarlige alternativ
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S har et bredt filialnet på Sjælland og Fyn og beskæftiger over 600 medarbejdere. Vores vision er at være det markedsledende lokale og digitale alternativ til de landsdækkende banker. Vi går ikke på kompromis med en sund, solid og stabil drift og en markedskonform indtjening, der er sammenlignelig med andre pengeinstitutter i vores størrelse. Vi er dog overbeviste om, at der er behov for et stærkt lokalt og regionalt pengeinstitut med en forretningsmodel, der er kendetegnet ved mere end det, der kan sættes to streger under i et regneark. Derfor sætter vi samfundsansvar og kundernes økonomiske tryghed højere end den sidste indtjeningskrone.

Søg jobbet