Nationalbanken udfaser 1.000-kronesedlen
4. December 2023
Fra den 31. maj 2025 kan du ikke længere betale med 1.000-kronesedlen. Få information om, hvad det betyder, og hvordan vi kan hjælpe dig.
Hvornår udfases 1000 kronesedlen
Nationalbanken har besluttet, at 1.000-kronesedlen ikke længere skal være gyldig efter den 31. maj 2025.
Har du 1.000-kronesedler, som du ikke får brugt inden denne dato, skal du derfor enten:
- Indsætte pengene på din konto
- Have omvekslet dem til sedler, der er gyldige.
Det samme gælder, hvis du har seddelserier fra før 2009, som Nationalbanken hjemkalder.
Vil du indsætte pengene på din konto, kan du som altid bruge vores pengeautomater. Vær opmærksom på, at hvidvaskreglerne pålægger dig at kunne dokumentere, hvor kontanterne stammer fra.
Du har god tid til at få indsat eller omvekslet dine sedler
Du kan fortsat betale med 1.000-kronesedlen i butikker m.m. frem til og med den 31. maj 2025, og du har derfor god tid, hvis du eventuelt har brug for at få omvekslet eller indsat 1.000-kronesedler, inden de bliver ugyldige.
Få mere information
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du som altid kontakte din rådgiver eller lokale filial.