NemID Erhverv skifter til MitID

MitID til erhverv

NemID erhverv er blevet erstattet af MitID, som I som virksomhed og forening skal bruge, når I identificerer jer i Netbank Erhverv eller Mobilbank Erhverv. Her på siden kan I få hjælp til MitID.

Hver medarbejder med adgang til jeres Netbank Erhverv er blevet bedt om at vælge mellem de to nedenstående muligheder for at bruge MitID til erhverv.

  1. Bruge det personlige MitID
    Medarbejderen har tilknyttet sit personlige MitID til Netbank Erhverv og kan bruge det samme identifikationsmiddel (f.eks. MitID-appen) og de koder, vedkommende er vant til.


  2. Oprette et nyt MitID til Netbank Erhverv
    Medarbejderen har oprettet et nyt MitID, som udelukkende skal bruges til Netbank Erhverv og Mobilbank Erhverv.

For at bruge MitID til Netbank Erhverv og Mobilbank Erhverv, skal brugeren først have et personligt MitID.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Læs svar på ofte stillede spørgsmål

Har du læst informationen på denne side, og har du stadig spørgsmål eller brug for hjælp? Så er du meget velkommen til at kontakte vores Hotline på tlf. 59 48 11 40. De holder åbnet alle hverdage fra kl. 8 til 20.

Læs mere om personligt MitID. 

NemID Erhverv skifter til MitID

Få svar på dine spørgsmål

Her kan du få svar på dine spørgsmål om overgangen fra NemID til MitID

Det er gratis for jer at bruge MitID-appen.

Vælger I en kodeviser, chip eller kodeoplæser, skal I betale et engangsbeløb, der dækker sparekassens udgift til Digitaliseringsstyrelsen. Se de aktuelle priser inklusiv moms nedenfor.

MitID kodeviser 41,75 kr.

MitID kodeviser - vejer 10 g og er 6 cm lang

MitID chip 143,75 kr.

MitID chippen kommunikerer direkte med en mobil eller en computer ved hjælp af bluetooth, NFC (ligesom kontaktløs betaling) og USB.

MitID kodeoplæser 294,00 kr.

MitID kodeoplæser - kan læse op på dansk, engelsk eller grønlandsk

Læs mere om de forskellige muligheder

Nej. MitID til Netbank Erhverv (og Mobilbank Erhverv) kan I kun bruge hos os.

NemLog-in/NemID medarbejdersignatur, der på et senere tidspunkt bliver erstattet af MitID Erhverv, kan også bruges til offentlige erhvervsløsninger som www.virk.dk . Når MitID Erhverv er klar, kan I vælge også at bruge det i Netbank Erhverv og Mobilbank Erhverv, hvis I ønsker det.

Ja, hvis du opretter et nyt MitID til Netbank Erhverv, kan du godt bruge den samme app, som du bruger til dit personlige MitID. 

Gør du det, kan du dog ikke bruge ansigts— og fingeraftryksgodkendelse (også kaldet biometri) i appen.

Ønsker du at oprette et nyt MitID til Netbank Erhverv, kan du:

  • gå ind i Netbank Erhverv
  • klikke på menupunktet "Sikkerhed"
  • vælge "Skift til MitID".

Hvis du hellere vil bruge et nyt MitID i stedet for dit personlige MitID, kan du ændre dit valg i Netbank Erhverv:

  1. Log på Netbank Erhverv med dit personlige MitID
  2. Klik på tandhjulet
  3. Klik på Sikkerhed
  4. Klik på fanen ’Opret og aktiver MitID’
  5. Klik på ’Opret og aktiver MitID’
  6. Følg anvisningerne på skærmen

Hvis du allerede har oprettet nyt MitID til Netbank Erhverv, men fremover ønsker at bruge dit personlige MitID, skal du kontakte hotline.