Logo

Testamente

Med et testamente får du medbestemmelse over din arv. På den måde kan du sikre, at din formue ikke ender i de ”forkerte” hænder og skaber konflikt i familien.

Ved at få lavet et testamente, kan du sikre, at din arv går til dem, du ønsker, og afspejler din sidste vilje. Det gælder uanset, om der er tale om arv til børn, arv efter forældre eller noget helt tredje.

Hvad er et testamente? 

Et testamente er et juridisk dokument, der indeholder bestemmelse om, hvem din formue skal tilfalde, når du dør. Hvis du ikke har et testamente, er det arveloven, der bestemmer, hvordan arven skal fordeles.

Hvorfor er det vigtigt at oprette et testamente? 

  • Undgå arvestrid
  • Fordel din formue til dem du ønsker 
  • Ugifte samlevende arver ikke hinanden
  • Ægtefæller arver ikke hinanden 100%
  • Særbørn arver ikke automatisk efter dig 
  • Du kan få indflydelse på, hvem der får forældremyndigheden, hvis du har børn.

Har du brug for et testamente? 

Uanset om du er gift, lever papirløst eller er alene, og uanset om du har børn, særbørn eller ingen børn, er der en række fordele ved at oprette et testamente.

Vores samarbejdspartner FamilieTestamente kan hjælpe dig med at blive klogere på, hvad du får ud af at lave et testamente i den situation, du står i. 

Er du i tvivl om, hvem der lige nu arver efter dig, hvis du dør? Tag den gratis arvetest på FamilieTestamentes hjemmeside og bliv klogere på, hvem der lige nu arver efter dig. 

Få rabat på at få lavet et testamente

Som kunde i sparekassen har du mulighed for at få lavet et testamente gennem vores samarbejde med FamilieTestamente med rabat. Når du får FamilieTestamente til at udfærdige testamentet for dig, sikrer du dig, at testamentet er formuleret korrekt og ikke er i strid med arveloven, så du risikerer, at det bliver erklæret ugyldigt.

Læs om sparekassens behandling af persondata