Mit kort udløber snart. Hvad gør jeg?
Betalingskort har forskellige udløbsdatoer alt efter korttypen. På forsiden af dit kort kan du se den måned og det år, dit kort udløber. Kortet udløber ved udgangen af den måned, der fremgår på kortet.
Fx udløber kort med udløbsdato ’10/20’ ved udgangen af oktober måned 2020.
Hvis dit kort nærmer sig udløbsdatoen, vil du automatisk modtage et nyt kort med posten. Typisk vil du modtage dit nye kort i starten af den måned, dit gamle kort udløber.
Fx vil kort, der udløber i ’10/20’, blive erstattet i starten af oktober 2020.
Har du ikke modtaget dit nye kort senest midt i den måned, det gamle udløber, bedes du kontakte sparekassen på tlf. 5948 1000 eller [email protected], så vi kan undersøge sagen.
Dit nye kort vil normalt blive bestilt med samme kode som dit gamle kort. Er du i tvivl om koden, kan du her se en guide til, hvordan du finder koden til dit kort i Mobilbank og Netbank.