Vil du gøre indsigelse mod en betaling?

Læs, hvornår og hvordan du kan oprette en indsigelse mod en eller flere betalinger fra dit kort.

Du kan gøre indsigelse mod eller anmelde betalinger fra dit kort, der er foretaget enten i fysiske eller online butikker. Du kan for eksempel oprette en indsigelse, hvis:

  • du ikke har fået leveret den vare, du har bestilt online
  • varen ikke lever op til beskrivelsen
  • der er blevet trukket et større beløb end det aftalte
  • der – for eksempel i forbindelse med at du har bestilt en vareprøve – er blevet oprettet et abonnement, du ikke er blevet gjort opmærksom på
  • nogen har misbrugt dit kort (du har for eksempel fået stjålet dit kort, eller dine kortoplysninger er blevet brugt uden din godkendelse).

Før du opretter kortindsigelsen
Før du går i gang med at oprette din kortindsigelse, skal du være opmærksom på nedenstående:

  • Kortmisbrug: Har du fået misbrugt dit kort, skal du – hvis du ikke allerede har gjort det – spærre kortet hurtigst muligt. Først når kortet er spærret, skal du oprette din indsigelse, hvor du anmelder misbruget. Læs om, hvordan du spærrer dit kort her. Husk efterfølgende at bestille et nyt kort på www.spks.dk/bestilkort.
  • Køb af ugyldige billetter: Ved køb af billetter til fremtidige arrangementer kan du først gøre indsigelse mod transaktionen, den dag arrangementet afvikles, og du konstaterer, at billetten er ugyldig.
  • Øvrige indsigelser: Har du ikke fået leveret den bestilte vare, er der blevet trukket et større beløb end aftalt eller lignende, skal du kontakte butikken via mail og forsøge at løse problemet, inden du opretter din indsigelse. Husk at gemme mailkorrespondancen, da du skal bruge den som dokumentation, når du opretter indsigelsen.  

    Hvad skal du have klar?
  • Dit NemID-nøglekort eller din NemID-app
  • CPR-nummer
  • Kortnummer på det kort beløbet er trukket på
  • Eventuel dokumentation – for eksempel en kopi af din anmeldelseskvittering fra Politiet –  og kopi af kvitteringer (det styrker din indsigelse men er ikke altid et krav).

Undtagelser
Har du ikke NemID, er du/kortejer under 15 år, eller har du ikke fået udbetalt de ønskede penge i en hæveautomat, skal du ikke bruge linket her på siden men i stedet sende en mail til kort@spks.dk, hvor du skriver:

  • Dit/kortejers navn
  • Telefonnummer
  • Årsagen til, at du vil gøre indsigelse.

Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Vi gør venligst opmærksom på, at vi opkræver et gebyr, hvis det viser sig, at indsigelsen er uberettiget.

Se vores priser

Opret indsigelse