Hvad er MobilePay?
MobilePay er mest kendt som en app til overførsel af penge mellem privatpersoner. Du kan dog også betale med MobilePay i mange fysiske butikker, onlinebutikker og i apps.
Med MobilePay har du mange andre muligheder udover blot at overføre penge. Vidste du fx, at du med MobilePay også har mulighed for at:
- lave private indsamlinger med MobilePay Box.
- sende pengegaver, som er pænt "pakket" ind.
- købe og sende gavekort med MobilePay.
- gemme og se kvitteringer i appen.
- tilføje abonnementer og medlemskaber samt optjene bonus, så du slipper for at opbevare et medlemskort i din pung.
MobilePay er faktisk den mest udbredte mobile betalingsløsning i Danmark. Mere end fire millioner brugere har downloadet appen og benytter den til at overføre penge til hinanden og til diverse butikker.
Læs mere om dine muligheder med MobilePay, og find svar på dine spørgsmål om MobilePay nedenfor.
MobilePay til Erhverv
Har du en virksomhed, så findes der en række forskellige løsninger til MobilePay på erhvervsområdet.Læs om MobilePay Erhverv