Et pænt første halvår af 2023

Årets første seks måneder har budt på positive afkast. Vi har oplevet de største stigninger på de amerikanske aktiemarkeder, hvor afkastet på de asiatiske aktier ikke helt er blevet løftet som forventet. Læs sparekassens seneste kommentar til markedet nedenfor, hvor vi også giver dig et indblik i vores forventninger til andet halvår af 2023.

De globale aktier har i det første halve år af 2023 leveret et afkast på 11 %. Afkastet er dog ikke bredt funderet men meget koncentreret omkring enkelte regioner og få aktier. Vi har set de største stigninger på de amerikanske aktiemarkeder, hvor det teknologitunge Nasdaq indeks er oppe med 36 %, og det bredere S&P 500 indeks er oppe med 13 % efter årets første seks måneder. For begge indeks gælder det, at afkastet er koncentreret på meget få aktier, og op mod 90 % af det samlede afkast i de to indeks kan forklares af de 15 største aktier. Fjernøsten har ikke helt kunne følge trop på trods af en kinesisk genåbning, som vi forventede ville løfte afkastet på aktierne i Asien.

Selvom vi har oplevet en del modvind fra krigen i Ukraine og en meget høj inflation, har den globale økonomi vist sig at være ganske modstandsdygtig i første halvdel af 2023. Europa har undgået en dyb recession – primært hjulpet af en meget mild vinter. Samtidig har vi set en stærk amerikansk forbruger, som på trods af ganske massive rentestigninger, har været den primære motor for amerikansk økonomi i første halvår. Den kinesiske økonomi er også på vej, selvom det går noget langsommere end forventet, og risikoen er, at de ikke kommer op i det gear, vi forventer.

Forventningerne til andet halvår af 2023

Selvom vi ikke forventer, at andet halvår byder på lige så positive udmeldinger, så har vi fortsat en forventning om moderat vækst i global økonomi for 2023. Det betyder dog ikke, at aktiemarkedet bare skal fortsætte op. Det skyldes, at vi ser en tiltagende risiko for en forværring af det makroøkonomiske billede – både pga. yderligere rentestigninger hen over efteråret og vinteren men også pga. de allerede indtrufne rentestigninger, som langsomt arbejder sig igennem økonomien.

Man skal huske på, at rentestigningerne først begyndte at stige i begyndelsen af sidste år, men sidenhen er de ledende renter steget hurtigere, end de har gjort siden 1980’erne. Og det tager tid inden renteændringer påvirker økonomien.

Tænk på renten på et F3-lån; de, der har fået en ny rente på deres lån den 1. juli 2023, oplever at renten er steget til omtrent 3,5 %. Det er vel at mærke en stigning fra -0,15 % fra sidste rentetilpasning i januar 2020. Det er en stigning på 700 kr. om måneden efter skat pr. lånte million, hvis man betaler afdrag, men 2000 kr. om måneden pr. lånte million, hvis man ikke afdrager.

Vores værdipapirfonde

De stigende renter sammenholdt med at dele af aktiemarkedet har leveret rigtig pæne afkast, samt at risikotillægget for aktiemarkedet er meget lavt (altså hvad man får for at tage en ekstra risiko ved at købe aktier og ikke obligationer), har betydet, at vi har valgt at reducere risikoen. Vi er derfor gået fra en neutral vægt til en undervægt af aktier i vores profiler, og vi har samtidig mindsket vores eksponering mod Fjernøsten.

Vi er bekymret for, at aktieinvestorerne ser for positivt på de kommende seks måneder. Specielt aktier, som på en eller anden måde (direkte eller indirekte) er relateret til kunstig intelligens (AI), har oplevet massiv fremgang. Som nævnt indledningsvist kan knap 90 % af fremgangen i amerikanske aktier tilskrives blot 15 aktier; de er steget med 35 % i gennemsnit, mens den gennemsnitligt amerikanske aktie blot har givet et afkast på godt 1 %.

Det virker sandsynligt, at kunstig intelligens (AI) kommer til at skabe store forandringer også i det økonomiske verdensbillede – men ligesom med internettet kommer det givetvis ikke til at ske på kort sigt men mere langsigtet og strukturelt. Internettet tog for alvor fat som investeringstema i slutningen af det foregående årtusinde, men aktierne faldt spektakulært sammen i 2000-2001 – ikke fordi internettet ikke har forandret vores verden og økonomi, men det tog meget længere tid, inden vi for alvor indså den økonomiske gavn af internettet.

Vi ser dog stadig muligheden for, at der kan være lommer i aktiemarkedet, som kan klare sig igennem en eventuel korrektion. Her tænkes der primært mod defensive sektorer som eksempelvis medicinalindustrien. Endvidere er det vores vurdering, at renten er tæt på at have toppet, hvorfor obligationer begynder at se interessante ud. Vi ser derfor et ganske godt afkast/risikoforhold på obligationer. Vi foretrækker dog fortsat at holde en varighed på lidt under benchmark – specielt for erhvervsobligationer af ringere kreditkvalitet (High Yield) og obligationer fra nye vækstøkonomier (EM-obligationer). Det forventede afkast på erhvervsobligationer af højere kvalitet (IG) vurderes mindre tiltrækkende sammenlignet med danske realkreditobligationer.