Invitation til skolefodbold i Skælskør

Nu nærmer vi os igen det årlige Skolefodboldstævne, der afholdes for 46. gang og finder sted i Skælskør Hallen i weekenden 26. til 27. januar 2019.

Sparekassen Sjælland-Fyn Skolefodbold er en skoleturnering for skolernes elever i Skælskør fra 0.- 9. klasse.

Det vil være “gamle kendinge” fra de tidligere år, som står bag, og igen i år gør vi vores yderste for at arrangere et stævne, som lever op til de foregående års brag af en fodboldweekend med mange børn og unge, forældre og bedsteforældre på lægterne, stemning og højt humør.

Tilmelding
Tilmelding skal ske senest mandag 17. december 2018. I tilmelder jer ved at udfylde tilmeldingsblanketten og aflevere den i sparekassens filial i Skælskør på Algade 18. I kan også vælge at maile den til kal@spks.dk.

Hent invitation og tilmeldingsblanket her


Pige- og drengerækker for alle klassetrin
Som altid spilles der i en række for piger og i en række for drenge i følgende klassetrin: 

  • 0. klasse mixrække
  • 1. - 2. klasse
  • 3. - 4. klasse
  • 5. - 6. klasse
  • 7. - 8. klasse
  • 9. klasse
  • Lærerkamp

  • Har du yderligere spørgsmål om turneringen kan du sende dem til kal@spks.dk

    Vi glæder os til at se jer!