Brug penge på dig selv med god samvittighed og plus på kontoen

Få overblik og overskud i økonomien med disse fire gode råd. Følger du et eller flere af dem, kan du komme gennem 2017 med mere økonomisk overskud og uden uforudsete regninger eller minus på kontoen.

Har du overblikket over din økonomi, kan du med god samvittighed og plus på kontoen bruge penge på dig selv og eksempelvis nyde en shoppetur til sommer.
  • Få overblik over dit forbrug
  • Find ud af, hvor mange penge du har til dig selv
  • Læg et budget
  • Få regningerne til at betale sig selv

Få overblik over dit forbrug
Med sparekassens forbrugsoverblik i din Netbank eller Mobilbank kan du hurtigt se, hvordan dine udgifter fordeler sig på indkøb af dagligvarer, tøj, fritidsaktiviteter mm. Det kan være en øjenåbner og gør det nemt for dig at se, om du har et forbrug, som du faktisk ikke har råd eller lyst til at have. Der er for eksempel ikke noget i vejen med at købe tøj, tage i biografen eller ud at spise - hvis du har råd og er bevidst om, hvad du til gengæld vælger fra.

Benyt også anledningen til at gennemgå dine løbende medlemsskaber og abonnementer. Selvom det er måske er små beløb til fitnesscentret, streamingtjenester og mobilabonnementet om måneden, der ikke umiddelbart vælter budgettet, bliver det på et år alligevel til et større beløb. Tjek, om prisen er bedre et andet sted, eller om der er medlemsskaber eller abonnementer, du helt kan opsige. Måske er du tilmeldt både Viaplay og Netflix, men bruger kun det ene? Eller betaler du til et fitnesscenter, men kigger sjældent forbi?

Hvor mange penge har du til dig selv?
Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har tilovers, når alle dine faste månedlige udgifter er betalt. Det er de penge, du har til både fornøjelser, oplevelser og uforudsete udgifter.

Prøv vores rådighedsberegneren og få overblik over, hvor meget du har til rådighed, når dine udgifter er betalt.

Beregn dit rådighedsbeløb

Læg et budget og få regningerne til at betale sig selv
Lad regningerne betale sig selv, og glem alt om store uforudsete udgifter. Det lyder næsten for godt til at være sandt – vi ved det – men det kan faktisk blive en realitet, hvis du:

  • Lægger et budget
  • Opretter og fast overfører beløb til en budgetkonto
  • Tilmelder dine regninger til Betalingsservice

Læg et budget, så du har et overblik over dine samlede indtægter og udgifter for året. Husk også udgifter til eksempelvis fødselsdags- og julegaver. Med dette overblik kan du opdele dine faste udgifter og årlige større regninger i mindre bidder og overføre et fast beløb til en budgetkonto hver måned. Så undgår du, at de større regninger kommer som et økonomisk chok for både dig og din konto.

Tilmeld også dine faste regninger til Betalingsservice, så du undgår at glemme betalingsfrister og slipper for irriterende rykkergebyrer og efterregninger.

Sker der ændringer i din indkomst eller udgifter, ændrer dit rådighedsbeløb og dine økonomiske muligheder sig også. Husk derfor at revurdere dit budget, når der sker ændringer i din indkomst og dine udgifter.

Læg et budget og tilmeld dine regninger til Betalingsservice i Netbank
Brug vores budgetskema
Kontakt din lokale filial eller rådgiver, hvis du vil have oprettet en budgetkonto
Få gode råd til, hvordan du allerede nu kommer den dyre december måned i forkøbet