Kvartalsregnskab: Meget tilfredsstillende overskud

Sparekassen Sjælland-Fyn kom ud af 3. kvartal 2016 med et overskud på 210 mio. kr. før skat. Samtidig stiger kreditboniteten markant hos kunderne, og forventningerne til resultatet for året præciseres til toppen af tidligere udmeldte overskud. Resultatet før skat forrenter primo egenkapitalen med 11,4 % p.a. Dermed er udviklingen for alvor vendt.

God kundetilstrømning
”Kvartalets overskud og resultat er meget tilfredsstillende og viser en markant fremdrift på de vigtigste nøgletal. Sparekassen oplever generelt god kundetilstrømning i de nye filialer i hovedstadsområdet og samtidig en stigende vækst i forretningen på Fyn. Vi fastholder og udbygger vores filialnet og tilskriver den markante fremgang vores forretningsmodel”, siger administrerende direktør i Sparekassen
Sjælland-Fyn-koncernen Lars Petersson.

Positiv udvikling i kreditbogen
Samtidig opleves en meget positiv udvikling i koncernens kreditbog, hvor kreditboniteten stiger markant hos kunderne. Sparekassen kan også registrere et markant fald i ejendomseksponeringen. Vækst i beskæftigelse og boligmarked ”Vi ser vækst i beskæftigelsen og et positivt boligmarked, der giver god grobund for fortsat optimisme”, siger Lars Petersson.

Ekspansiv filialstrategi fortsætter
Sparekassen står over for at åbne filialer i Hundested, Vanløse, Helsingør og Frederiksværk i forlængelse af sparekassens strategi om at være hele Sjællands og Fyns lokale sparekasse som et stærkt alternativ til de landsdækkende banker. Samtidig er sparekassen trådt ind som aktiv partner i Copenhagen FinTech.

Vores filialstrategi sikrer, at vi er tilstede i lokalsamfundene, og sparekassens satsning på et aktivt partnerskab med Copenhagen FinTech er del af vores digitale strategi, hvor vi ønsker at blive hele landets digitale sparekasse”, siger Lars Petersson.

Læs selskabsmeddelelse
Læs kvartalsrapport for 3. kvartal 2016

Andre nyheder fra sparekassen