500 euro-sedler udfases i sparekassen

På grund af øget svindel med 500 euro-sedler har sparekassen valgt at udfase denne seddeltype. Det betyder, at du ikke længere kan bestille 500 euro-sedler i sparekassen.

I november og december 2018 vil vi også lukke ned for indlevering af 500 euro-sedler i både automater og filialer. Det sker løbende, og derfor kan du opleve, at du ikke kan indlevere denne seddeltype i din lokale filial eller automat.

Dog kan du indtil den 1. marts 2019 med sikkerhed indlevere 500 euro-sedler i følgende filialer:

Faaborg, Frederiksberg, Hillerød, Holbæk, Næstved, Odense C, Roskilde og Slagelse.