Selvbetjeningsløsninger er ude af drift lørdag nat

Natten mellem lørdag og søndag i tidsrummet fra kl. 03.00 til cirka 09.00 opdaterer vi vores systemer. Det betyder, at du ikke kan bruge Netbank, Mobilbank og vores hæveautomater, ligesom det kan påvirke dine betalingskort.

På grund af systemopdateringen kan du ikke bruge Netbank og Mobilbank fra kl. 03.00 natten til søndag 4. juni. Du kan desuden ikke bruge sparekassens hæveautomater.

Har du et Mastercard eller Mastercard Debit, kan du opleve, at hævegrænsen er lidt lavere end normalt – det gælder også, hvis du betaler med MobilePay eller Wallet og har tilknyttet et af de førnævnte kort.

Dankort og Visa/Dankort bliver ikke påvirket.

Vi forventer, at du kan bruge dine selvbetjeningsløsninger og betalingskort som normalt igen på et tidspunkt mellem kl. 07.00 og 09.00 søndag morgen.

Vi beklager ulejligheden og undskylder for de udfordringer, det eventuelt måtte give dig.

Rigtig god weekend!