Gyldigt coronapas og mundbind ved fremmøde i sparekassen

I Sparekassen Sjælland-Fyn vil vi gerne passe godt på vores kunder og hinanden. Derfor har alle medarbejdere et gyldigt coronapas, når de er på arbejde i sparekassens filialer og afdelinger, ligesom vi stiller krav om, at du som kunde også kan fremvise et gyldigt coronapas, hvis du har et fysisk møde med os.

Fra den 21. december indfører vi desuden krav om brug af mundbind/visir, hvis du benytter vores døgnåbne lobbyer eller f.eks. skal i din lokale filial for at komme til din kundeboks. Vi har selvsagt sat skiltning op, så vi hjælper dig med at huske mundbindet.

Møder med sparekassen
Vi vil – for at begrænse eventuel smittespredning mest muligt – gerne holde så mange møder som muligt enten digitalt eller over telefonen Hvis du har behov for et fysisk møde med din rådgiver, så er det dog stadig muligt. Du skal dog kunne fremvise et gyldigt coronapas ved fremmøde.

Derudover følger vi naturligvis Sundhedsmyndighedernes øvrige anvisninger, hvilket bl.a. betyder, at vi har håndsprit klar, holder god afstand mv., hvis du skal til et fysisk møde hos os.

Ring til os eller send en mail
Hvis du har spørgsmål eller brug for vores hjælp, kan du som altid kontakte din rådgiver eller lokale filial på telefon eller mail.

Find din lokale filial eller rådgiver