Sparekassen i nye klæder

Sparekassen Sjælland-Fyns lokale filial på Herregårdscentret 23 i Faaborg har gennemgået en større ombygning og står nu klar til at rumme 35 medarbejdere.

Rammerne er sat
Resultatet af ombygningen er moderne og attraktive lokaler, og rammerne er i den grad sat til at hjælpe både privat- og erhvervskunder fra lokalområdet.

”Vi er rigtig glade for, at vi nu kan byde både nye og eksisterende kunder fra Faaborg og omegn velkomne i flotte, nye lokaler,” fortæller filialdirektør Lene Kragh, der håber at se både kunder, samarbejdspartnere og andre interesserede til indvielsesreceptionen.

På øverste etage kan både kunder og medarbejdere nu nyde fire nye mødelokaler. Og i stueetagen står lokalerne nu også klar til at huse 22 stabsmedarbejdere, der tidligere har holdt til på Markedspladsen – Sparekassens Fyns tidligere hovedsæde.


Sparekassen er, bliver og udvikler
Faaborg er hjerteblod for Sparekassen Sjælland-Fyn. Det var her, sparekassen blev grundlagt som lokal sparekasse på Fyn. Sparekassen ejer desuden en del af Herregårdscentret og har over de senere år investeret en del i modernisering af centret, og det er hensigten at forstærke disse investeringer i de kommende år til glæde for Faaborg

Kom til reception
I forbindelse med at sparekassens lokale filial i Faaborg nu har fået nye klæder, er alle interesserede inviteret til reception, hvor de nye lokaler bliver indviet. Receptionen bliver holdt torsdag 13. september 2018 kl. 16 til 18, hvor sparekassen byder på lidt mad og drikke.

Læs mere og find indbydelsen her