Forrygende åbning af Hot-Spot Hundested

Adskillige hundrede borgere fra Hundested bød Sparekassen Sjællands nyåbnede Hot-Spot velkommen med åbne arme i weekenden.

Lørdag 10. december blev dørene åbnet i sparekassens nye Hot-Spot i Hundested ved en åbningsreception i lokalerne på Nørregade 25A.

Markeringen af sparekassens nye adresse udviklede sig til en sand folkefest med et massivt fremmøde af lokale bysbørn.

Lars Blickfeldt skal lede det nye Hot-Spot, og han var rørt over den store interesse og opbakning.

Det er en ydmyg filialdirektør, som takker for den store opbakning i Hundested,” fortæller Lars Blickfeldt.

Filialdirektør Lars Blickfeldt (til venstre) tegner og fortæller om de maskiner som lokalområdet i Hundested kan benytte frem over døgnet rundt i Hot-Spot-lobbyen.Filialdirektør Lars Blickfeldt (til venstre) tegner og fortæller om de maskiner som lokalområdet i Hundested kan benytte frem over døgnet rundt i Hot-Spot-lobbyen.  

I sin tale – der blev givet i det til lejligheden opførte festtelt – betegnede administrerende direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn Lars Petersson det store fremmøde og opbakning som ”helt forrygende og overvældende”, og han ønskede det nye lokale rådgiverhold held og lykke.

Ellers lagde Lars Petersson vægt på sparekassens samfundsansvar i de ord han leverede fra en grøn mælkekasse.

Sparekassens formål er at bidrage til at gøre Sjælland til et bedre sted at leve, arbejde og drive virksomhed. Det er et privilegium at drive pengeinstitut, og deraf følger også et ansvar. Derfor åbner vi – nu her i Hundested – hvor andre banker lukker ned. Det er helt afgørende for et lokalområde, at der er et pengeinstitut lokalt, der er tæt på,” siger Lars Petersson.

Administrerende direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn Lars Petersson fortalte om sparekassens historie og forretningsmodel i sin indvielsestale.

Se flere fotos fra åbningsfesten herunder.

Overfor sparekassens Hot-Spot summede det af liv i festteltet.

I sparekassens festtelt blev der blandt andet budt på dejlig mad fra Halsnæs Bryghus.

Kunderådgiver i Sparekassen Sjællands Hot-Spot i Hundested Matilde Ørsted (med hestehale) i snak med de fremmødte.

Direktør for Hundested Fiskeeksport (med blå jakke) Ole Verner Jørgensen og Havnefoged i Hundested Søren Brink (med orange hætte) i samtale med Sparekassedirektør Bruno Riis-Nielsen.

Kunderådgiver i Sparekassen Sjællands Hot-Spot i Hundested Jakob Holte med reversskilt i samtale med byens folk.

Mere end 100 konkurrenceflyers blev udfyldt og indleveret.

Sparekassedirektør Flemming Bisgaard Nielsen var også i Hundested for at indvie de nye lokaler.

Andre nyheder fra sparekassen