647 aktionærer deltog ved sparekassens første dialogmøde

Dialogmøder: Mandag 29. august var en historisk dag, da Sparekassen Sjælland Fyn A/S for første gang bød vores aktionærer velkommen til dialogmøde i Vallekilde-Hørve Fritidscenter.

Med tak for en god aften der bød på dialog om sparekassens fortid, nutid og fremtid samt god mad og underholdning, bringer vi herunder en række billeder fra arrangementet.

Godt 650 aktionærer var mødt op til dialogmøde i Vallekilde-Hørve Fritidscenter mandag aften.  


I det røde rum, hvor alle aktionærer aftenen igennem havde mulighed for at tale med sparekassens lokale folk og ledende medarbejdere, gik snakken lystigt fra de første aktionærer ankom til de sidste sagde tak for i aften.


Administrerende direktør Lars Petersson leverede sin beretning fra scenen.

I sin beretning fra scenen lagde administrerende direktør Lars Petersson særlig vægt på sparekassens forretningsmodel – herunder sparekassens filialstrategi.

”Vores strategi er klar som bjergkrystaller. Vi opretholder, udvikler og udbygger vores filialnet. Som I kan se, driver vi nu 42 filialer på Fyn og Sjælland. Og flere kommer til. Vi åbner nye filialer i Nyborg, Hundested, Vanløse og Helsingør her i 2016. Samtidig forsøger vi at bakke op om lokale initiativer i de minde lokalsamfund”, fortalte administrerende direktør Lars Petersson fra scenen, hvorfra han også gennemgik sparekassens historiske halvårsresultat, som er det bedste i sparekassens historie.


Sparekassens historiske halvårsresultat – det bedste i 191 år – granskes under Lars Peterssons beretning.


I løbet af aftenen var der ad to omgange mulighed for at stille spørgsmål, og Lars Petersson besvarede spørgsmål om alt fra aktiens udvikling til konkrete produkter, som sparekassen tilbyder.


Aftenens program blev garneret med underholdning og musik leveret af den folkekære skuespiller Kurt Ravn og pianist Carl Ulrik Munk-Andersen


Aftenens platte blev nydt ved salens mange langborde.