Fællesskab Tølløse i partnerskab med Sparekassen Sjælland

Fælleskab Tølløse og Sparekassen Sjælland har indgået en 3-årig partneraftale. Med aftalen støtter sparekassen erhvervelsen af ejendommen Tølløsevej 1, der skal drives som et lokalt ”forsamlingshus”.

Fælleskab Tølløse og Sparekassen Sjælland har indgået en 3-årig partneraftale På billedet ses filialdirektør i Tølløse Pernille Turka (tv.), presse- og direktionsrådgiver Jan Løve (mf.) og formand for Fællesskab Tølløse Jens Algot (th.) foran bygningen på Tølløsevej 1, der bliver byens nye "forsamlingshus". 

”Med partneraftalen vil sparekassen vise lokalsamfundet, at vi bliver i Tølløse, og at vi gerne involverer os i det lokale fællesskab, der nu skal udbygges med afsæt i byens nye ”forsamlingshus” på Tølløsevej 1. Det er flot, at det i løbet af relativ kort tid er lykkedes for lokale ildsjæle at få den fornødne økonomi på plads og erhverve den karakteristiske bygning på Tølløsevej, der nu skal rumme alskens forskellige lokale aktiviteter”, siger presse- og direktionsrådgiver Jan Løve, Sparekassen Sjælland.

Andre nyheder fra sparekassen