Tilbud til sparekassens Totalkreditkunder

I sparekassen arbejder vi hårdt på at hjælpe vores kunder med et Totalkreditlån bedst muligt for at minimere eller eliminere de varslede bidragsstigninger, der træder i kraft 1. juli 2016. Derfor lancerer vi nu produktet BoligFRI 60+.  

Har du et F1, F2, F3 eller F4 lån i Totalkredit? Så rammes du særligt økonomisk hårdt af Totalkredits varslede bidragssatsstigninger.

Men med sparekassens nye lån BoligFRI 60+ tilbyder vi nu et af markedets mest attraktive produkter, der gør det muligt for dig med et variabelt forrentet realkreditlån i Totalkredit at indfri dele af lånet. Dermed kan du helt eller delvist eliminere de varslede prisstigninger. I visse tilfælde bliver dine samlede udgifter til finansiering af din bolig med BoligFRI 60+ endda billigere end i dag.

Om BoligFRI 60+

  • Fast rente fra 1,20 % indtil 31. december 2017 med afdrag*.
  • Fast rente fra 1,50 % indtil 31. december 2017 uden afdrag**.
  • Mulighed for op til 10 års indledende afdragsfrihed.
  • Løbetid på op til 30 år.
  • Finansiering af ejerlejlighed og enfamiliehus med BoligFRI 60+ fra 60 % af ejendommens værdi.
  • Finansiering af sommerhus med BoligFRI 60+ fra 40 % af ejendommens værdi.
  • Sparekassen betaler størstedelen af omkostningerne, når du indfrier dit Totalkreditlån til BoligFRI60+ indtil 30. juni 2016.
  • BoligFRI 60+ kan altid indfries til kurs 100 med to måneders varsel. 

BoligFRI 60+ er til nuværende og nye kunder
BoligFRI 60+ er et tilbud og en økonomisk håndsrækning til sparekassens eksisterende kunder. Men er du ikke kunde i sparekassen i dag, kan du også få BoligFRI 60+. Kig ind i din lokale sparekasse-filial, hvis du er interesseret i at høre om din mulighed for at få BoligFRI 60+.

Omlæg dit Totalkreditlån
Husk i øvrigt, at den bedste måde at omgå eller minimere de varslede bidragsstigninger fra Totalkredit kan være at omlægge dit eksisterende variablet forrentet Totalkreditlån til et fastforrentet, da bidragsstigningerne ikke er så høje for disse typer lån. Vælger du at omlægge dit realkreditlån i Totalkredit, betaler sparekassen størstedelen af omkostningerne forbundet hermed indtil 30. juni 2016.

Sparekassen følger udviklingen
Sparekassen følger fortsat udviklingen omkring Totalkredits varslede bidragsstigninger på vegne af alle vores kunder med et Totalkreditlån – og vi vil løbende tage bestik af situationen og fortælle nærmere, når vi ved mere. 

"Vi har haft mange helt begribelige henvendelser fra vores kunder, der er bekymrede over prisforhøjelserne. Som bekendt stiger bidragssatserne først pr. 1. juli 2016, og vi skal nok nå rundt om alle vores kunder inden da, det er vores ønske og løfte", understreger administrerende direktør Lars Petersson, der samtidig opfordrer sparekassens Totalkreditkunder til at tage kontakt til deres rådgiver eller lokale filial, inden de nye bidragssatser træder i kraft. 

 *Låneeksempel BoligFRI 60+ med afdrag
Ved et samlet kreditbeløb på kr. 500.000 med en pålydende fast rente på 1,20% p.a. til 31.12.2017 - svarende til en debitorrente på 1,21% p.a. (årlig rente inkl. renters rente) - og en løbetid på 30 år, er de kvartårlige ydelser på 5.030,96 kr.  ÅOP er på 1,30 % før skat. Ved et uændret renteniveau i fastrenteperioden vil den faste rente 01.01.2018 blive ændret til en pålydende variabel rente på 1,20 %, svarende til en debitorrente på 1,21 % p.a. Det samlede beløb der skal betales tilbage udgør 603.067,43 kr. Heraf udgør renter 103.067,43 kr., ekspeditionsgebyr 5.000 kr. og offentlige afgifter 1.660 kr.. Lånet kræver normal kreditgodkendelse, helkundeforhold i sparekassen, direkte pant i boligen for lånebeløbet og almindelig brandforsikring på boligen. Præmien på forsikringen er ikke medregnet i ÅOP.

Beskrivelse jf. produktinformation. Eksempel ifm indfrielse af Totalkredit lån. NB! Yderligere omkostninger ifm ejerskifte. Lån udbetalt pr. 14.11.2016, første ydelse 31.12.2016.

 ** Låneeksempel BoligFRI 60+ med afdragsfrihed 10 år
Ved et samlet kreditbeløb på kr. 500.000 med en pålydende fast rente på 1,50% p.a. til 31.12.2017 – svarende til en debitorrente på 1,51% p.a. (årlig rente inkl. renters rente) – og en løbetid på 30 år, hvoraf de første ti år er med afdragsfrihed, er de kvartårlige ydelser henholdsvis på 1.915,59 kr. i den afdragsfrie periode – og herefter 7.338,85 kr. ÅOP er på 1,59% før skat. Ved et uændret renteniveau i fastrenteperioden vil den faste rente 01.01.2018 blive ændret til en pålydende variabel rente på 1,50 % svarende til en debitorrente på 1,51 % p.a. Det samlede beløb der skal betales tilbage udgør kr. 660.607,84. Heraf udgør renter 160.607,84 kr., ekspeditionsgebyr 5.000 kr. og offentlige afgifter 1.660 kr.. Lånet kræver normal kreditgodkendelse, helkundeforhold i sparekassen, direkte pant i boligen for lånebeløbet og almindelig brandforsikring på boligen. Præmien på forsikringen er ikke medregnet i ÅOP.

Beskrivelse jf. produktinformation. Eksempel ifm indfrielse af Totalkredit lån. NB! Yderligere omkostninger ifm ejerskifte. Lån udbetalt pr. 14.11.2016, første ydelse 31.12.2016.

Låneeksempler er opdateret 14. november 2016 (red.)

Andre nyheder fra sparekassen