Vi er, og vi bliver i Vordingborg

Det var budskabet ved receptionen i Vordingborg, hvor Erik Arnberg Filtenborg blev budt velkommen som ny filialdirektør.

Erik Arnberg Filtenborg (th.) tog godt i mod de mange, der kiggede forbi receptionen.

Der var god stemning, mad, drikke og jazz-musik i sparekassens filial i Vordingborg torsdag 12. maj i anledning af, at Erik Arnberg Filtenborg er tiltrådt som filialdirektør.

Lokalkendt filialdirektør vender tilbage til rødderne
Selvom Erik Arnberg Filtenborg har tilbragt de seneste år i København - herunder de sidste to i sparekassens filial på Østerbro - så er det alligevel et lokalkendt ansigt, der overtager pladsen som filialdirektør. Erik er opvokset i Vordingborg, hvor han også har taget aktivt del i foreningslivet – blandt andet i den lokale fodboldklub.

”Udover vores smukke naturomgivelser så har vi et helt særligt sammenhold i Vordingborg. Og jeg glæder mig til – sammen med mine dygtige kollegaer – at være med til at gøre en forskel for byen”, fortalte Erik Arnberg Filtenborg, der forsikrede, at sparekassen er og bliver i Vordingborg.

Erik er netop blevet valgt ind i bestyrelsen i Vordingborgs Handelsforening og har købt hus i lokalområdet sammen med sin kæreste.

Se flere billeder fra receptionen nedenfor. 

Administrerende direktør i Sparekassen Sjælland Lars Petersson (tv.) takkede i sin tale Erik Arnberg Filtenborg (th.) for sit store engagement i sparekassen og for, at han nu er tiltrådt som filialdirektør i filialen i Vordingborg. 

 

De mange gæster nød godt af maden fra buffeten.

Elever fra musikskolen i Vordingborg imponerede med deres talenter inden for jazz-genren. 

Erik Arnberg Filtenborg (i midten) sammen med sit hold, der står klar med god og nærværende rådgivning i filialen i Vordingborg.