Kvartalsregnskab: God start på 2016

Sparekassen Sjælland–Fyn-koncernen er kommet godt fra start i 2016.

Resultatet efter skat for første kvartal lyder på 61 mio. kr. – hvilket er en stigning på 38 % i forhold til 2015 – og betragtes som tilfredsstillende. Kvartalets overskud resulterer i en forrentning af primo egenkapitalen på 9,9 % p.a.

Resultatet underbygger sparekassens udmelding i forbindelse med årsrapporten 2015: Der er derfor fortsat god grund til optimisme.

Faldende nedskrivninger og tilfredsstillende kundetilgang
Nedskrivningerne falder med 27 % som et udtryk for, at kreditbogen er i klar bedring. Kundetil-gangen er samtidig på et meget tilfredsstillende niveau og begrænser faldet i gebyrindtægterne til 3 %.

”Vores særlige forretningsmodel med fokus på samfundsansvar begynder at bære frugt, som vi kan aflæse på vores kundetilgang. Det har været et langt sejt træk. Vi har desuden stort momentum på privatudlån, og de mindre virksomheder der er koncernens kernefokus. Samtidig er eksponeringen på landbrug moderat med 8 %, og selvom det koster lidt nedskrivninger nu her i 1. kvartal i år, fylder krisen i landbruget ikke meget i koncernen, ” siger administrerende direktør Lars Pe-tersson.

Omsætningen og priserne på ejendomme stiger særligt i København og på Sjælland. En udvikling der er ganske positiv for sparekassen.

Filialstrategi – nye filialer på vej
Den valgte filialstrategi fortsætter med etablering af nye filialer i 2016 i Nyborg, Helsingør, Greve og Hundested (hotspot). Herudover fastholder koncernen strategien om ikke at lukke filialer i de mindre bysamfund, hvor sparekassen er, bliver og udvikler.

Nøgletal for 1. kvartal 2016

    • Resultat på 61 mio. kr. forrenter primo egenkapitalen med 9,9 %
    • Nedskrivningerne falder med 27 %
    • Udlån falder begrænset med 0,6 % i Q1
    • Privatudlån stiger (det samlede udlånsfald skyldes alene afvikling af ejendomsudlån)
    • Stærk likviditet med indlånsoverskud på 5,2 mia. kr.
    • Kapitalprocent stiger til 15,9 %
    • Kapitaloverdækning stiger til 6,0 % .

Forventninger til året 2016

      • Basisindtjening i niveauet 367-407 mio. kr.
      • Resultat efter skat på minimum kr. 144 mio. kr.

Andre nyheder fra sparekassen