"Aktien ligner et rent køb”

Sparekassen Sjælland-aktien blev forleden omtalt i en stort opslået analyse af ”Ugens aktie” i Berlingske Business.

Det er spændende læsning for alle, der interesserer sig for udviklingen i landets ældste sparekasse.

Bag analysen står de to aktieanalytikere John Stihøj og Lau Svensen, der gennemløber sparekassens strategiske udvikling de seneste fem år. Herunder opkøbet af en portefølje fra Max Bank, købet af Sparekassen Fyn og køb af porteføljer fra Finansiel Stabilitet. Samtidig vurderer de to aktieanalytikere at ”Med overgangen til aktieselskab er solvensgrundlaget blevet fremtidssikret”. ”Indtil videre må strategien betegnes som en succes”, understreger de to analytikere. 

Analysen bringes over to sider og giver et fyldigt billede af situationen omkring sparekassens overgang fra garantsparekasse til børsnoteret selskab.

Ligner et rent køb
Analysen fastslår, at kursudviklingen på aktien har været en skuffelse, men John Stihøj og Lau Svensen vurderer, at bunden må været nået på den nuværende kurs, og analysen rundes af med følgende konklusion:

”Aktien ligner et rent køb. Forbeholdet er kreditrisikoen og spørgsmålet om holdbarheden i konceptet small is beautiful”.

Kilde: Berlingske Business, 2. maj 2016, s. 12 og 13 ”Ugens aktie – ”Sparekassen Sjælland-Fyn.