Administrativ medarbejder med speciale i erhverv


I Sparekassen Sjælland-Fyn bliver du en del af en organisation, der tager sit samfundsansvar alvorligt. Vi vil gerne gøre en forskel ved at støtte op om talentudvikling og lokale initiativer rundt omkring på Sjælland og Fyn. På den måde bidrager vi til at gøre lokalområdet til et bedre sted at leve, arbejde og drive virksomhed.

Dette er jobbet for dig, som ønsker at assistere på erhverv. Du vil blive en del af en organisation, der tager sit samfundsansvar alvorligt, hvor din stemme bliver hørt, og hvor du får frihed og fleksibilitet i din hverdag. 
 
Giv kollegerne og kunderne den bedste service 
De daglige opgaver består primært af sagsbehandling på erhvervskunder. En stor del af din hverdag har fokus på erhvervsboligsager - både konverteringer, køb og salg, men også større projekt- og byggesager. Yderligere skal du ekspedere kreditsager med dertilhørende sikkerheder. En anden vigtig opgave er at hjælpe med at få nye erhvervskunder godt ombord i sparekassen. Dette gøres bl.a. gennem direkte dialog med erhvervskunden i tæt samarbejde med erhvervsrådgiveren. Det er derfor vigtigt, at du motiveres af at tale direkte med erhvervskunden om den praktiske del af det at skifte pengeinstitut.

Sagsbehandlere i sparekassen arbejder struktureret og i tæt samarbejde med vores erhvervsrådgivere. Derudover arbejder vi som team for samlet at komme i mål hver dag med den gode kundeoplevelse. 
 
Det er en forudsætning, at du tidligere har arbejdet i den finansielle sektor og har kendskab til erhvervskunder - herunder tinglysningsekspedition.
 
Det er vigtigt, at du har lyst til at specialisere dig fagligt inden for områderne:
  • Behandling af ejendomssager på erhvervsejendomme (gerne kendskab til DLR)
  • Projektsager
  • Oprettelse af erhvervskunder/koncerner og hele forløbet med overførsel af en erhvervskunde
  • Oprettelse af lån og kreditter med tilhørende sikkerheder og efterbehandling af disse
  • Oprettelse af garantier - f.eks. arbejdsgarantier.

Derudover er det vigtigt, at du som person:

  • er god til at have mange bolde i luften i en hektisk hverdag
  • er god til at overholde deadlines
  • er god til at samarbejde
  • altid har smil på læben og er hjælpsom
  • sætter en ære i at levere med høj kvalitet og god kundeservice
  • er god til at tænke effektivt og smart, så vores processer bliver strømlinet og at du har lyst til at være med til at udvikle digitale løsninger.

Vi tilbyder:

  • Du får muligheden for at blive en del af en virksomhed, som tager sit samfundsansvar alvorligt.
  • Et krævende og spændende job i en virksomhed i forandring, hvor du får mulighed for at sætte dit fingeraftryk på resultaterne.
  • Frihed og fleksibilitet i hverdagen med mulighed for hjemmearbejde.
  • Mulighed for fast arbejdsplads enten i vores hovedsæde i Holbæk eller i vores team i Ringe.
  • Dedikerede kolleger, der arbejder tæt sammen om at nå fælles mål.

Vi ser frem til at høre fra dig!
 
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte filialservicechef Lisbeth Gottlieb på tlf. 5948 2074.
 
Ansøgningsfristen er 30. juni 2021. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg allerede i dag. 



Det lokale, samfundsansvarlige alternativ
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S driver et bredt filialnet på Sjælland og Fyn og beskæftiger over 550 medarbejdere. Vores vision er at være det markedsledende lokale og digitale alternativ til de landsdækkende banker. Vi går ikke på kompromis med en sund, solid og stabil drift og en markedskonform indtjening, der er sammenlignelig med andre pengeinstitutter i vores størrelse. Vi er dog overbeviste om, at der er behov for et stærkt lokalt og regionalt pengeinstitut med en forretningsmodel, der er kendetegnet ved mere end det, der kan sættes to streger under i et regneark. Derfor sætter vi samfundsansvar og kundernes økonomiske tryghed højere end den sidste indtjenings-krone.
Søg jobbet