Ejendomschef til ejendomsvurderinger og opfølgning på byggeprojekter


 
Til sparekassens hovedsæde i Holbæk søger vi en fagligt stærk profil med erfaring inden for ejendomsvurdering og projektfinansiering til at etablere og udvikle en ny ejendomsenhed i Sparekassen Sjælland-Fyn A/S.

Sparekassen er i vækst på erhvervsområdet, og den udvikling ønsker vi at understøtte yderligere. Derfor søger vi en Ejendomschef til en nyoprettet stilling med ansvar for at sikre en fortsat høj kvalitet i vores ejendomsvurderinger og håndtering af større byggeprojekter, hvor kompleksitet og opfølgning skal gå hånd i hånd. 

Som vores nye Ejendomschef får du følgende ansvarsområder:
  • Du skal opbygge sparekassens nye ejendomsenhed – herunder udvikle og implementere de nødvendige processer, som sikrer en korrekt og ensartet værdifastsættelse af ejendomme i sparekassen.
  • Du skal sikre en høj kvalitet i styringen af større byggeprojekter (projektfinansiering). 
  • Du får – i samspil med dit team – eget kundeansvar for en mindre portefølje af større ejendomskoncerner.
  • Du får ledelsesansvar for to medarbejdere i opstartsfasen, hvorefter enheden udvides, når du er klar til at sætte dit hold.

Det tilbyder vi dig

Du får mulig for at sætte et solidt aftryk på opbygningen af den nye enhed og vil til dagligt have et tæt samspil med sparekassens øverste ledelse, herunder Erhvervsdirektør Michael Nielsen, som du vil have direkte reference til, samt sparekassens direktion. Du vil således have stor indflydelse på enhedens arbejdsprocesser, leverancer og resultater og vil opleve, at beslutningsvejene er korte og med rig mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Afdelingen er placeret i sparekassens hovedsæde i Holbæk med udsigt over Isefjorden.

Som vores nye Ejendomschef skal du have følgende kvalifikationer:
Vi søger en Ejendomschef, som har dokumenteret erfaring med formidling eller/og udvikling af erhvervsejendomme og et indgående markedskendskab. Har du erfaring fra den finansielle sektor, vil det være et stort plus, men det er ikke et krav.

Derudover ser vi gerne:
  • at din erfaring er fagligt funderet via en uddannelse som erhvervsmægler, diplomvaluar eller lignende.
  • at du har ledelseserfaring – herunder erfaring med at lede en administrativ enhed.
  • at du leverer en høj kvalitet i dit arbejde og evner at omsætte indsatsområder til konkrete handlinger og planer.
  • at du har stærke samarbejdsevner og er vant til at arbejde på tværs af flere interessentgrupper.
  •  at du er vant til at gå forrest og udviser både gode analytiske evner og en stærk forretningsforståelse. 

Interesseret?
Så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 10. marts 2021.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Erhvervsdirektør Michael Nielsen, Erhvervscenter Sjælland, på tlf. 2116 3396, eller HR-partner Helle Blæsbjerg på tlf. 2635 1258.


Det lokale, samfundsansvarlige alternativ
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S driver et bredt filialnet på Sjælland og Fyn og beskæftiger over 550 medarbejdere. Vores vision er at være det markedsledende lokale og digitale alternativ til de landsdækkende banker. Vi går ikke på kompromis med en sund, solid og stabil drift og en markedskonform indtjening, der er sammenlignelig med andre pengeinstitutter i vores størrelse. Vi er dog overbeviste om, at der er behov for et stærkt lokalt og regionalt pengeinstitut med en forretningsmodel, der er kendetegnet ved mere end det, der kan sættes to streger under i et regneark. Derfor sætter vi samfundsansvar og kundernes økonomiske tryghed højere end den sidste indtjeningskrone. 

Søg jobbet