Kunderådgiver til Sparekassen Sjælland-Fyn i Hillerød

 Kunderådgiver i sparekassen

I Sparekassen Sjælland-Fyn bliver du en del af en organisation, der tager sit samfundsansvar alvorligt. Vi vil gerne gøre en forskel ved at støtte op om talentudvikling og lokale initiativer rundt omkring på Sjælland og Fyn. På den måde bidrager vi til at gøre lokalområdet til et bedre sted at leve, arbejde og drive virksomhed.

Din hverdag i sparekassens afdeling i Hillerød
Vi har gang i butikken i Hillerød og søger derfor en ny kunderådgiver til afdelingen. Afdelingen består af 8 personer i privatafdelingen og 5 personer i erhvervsafdelingen.

Du kommer til at arbejde primært med privatkunder og din rådgivning favner hele paletten fra boligkøb og investeringer til pension og forsikringer (livs- og skadesforsikringer). Vi har et stærkt fokus på den gode kundeoplevelse og rollen som professionel sparringspartner. Derfor er du også proaktiv og opsøgende over for kunder, der kan have gavn af nye økonomiske løsninger, fx som følge af ændringer i markedet eller privatlivet.

Vi leder efter en stærk netværker, der:

  • har en bankfaglig uddannelse

  • er opsøgende, udadvendt og tør spørge ind til kundernes oplevelse

  • er nærværende og serviceminded, så du kan give vores kunder en god, personlig betjening

  • har et godt kendskab til generelle IT-systemer

  • er en teamplayer

  • kan spejle sig i sparekassens kerneværdier om samfundsansvar, nærhed, fællesskab, redelighed, rummelighed og dygtighed.


Derudover har du interesse for dit lokalområde, fordi du – ligesom sparekassen – tror på det lokale alternativ til de store banker, og du kan se potentialet i lokale projekter, som sparekassen kan hjælpe med at støtte.

Vi tilbyder
Et spændende job i et dynamisk, ambitiøst og værdibaseret pengeinstitut med korte beslutningsveje. Hos os får du mulighed for at udvikle dine personlige kvalifikationer i et godt socialt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på høj medarbejdertilfredshed. Derudover får du gode personaleforhold med bl.a. sundhedsforsikring, tandforsikring og fri mobilordning samt frihed og fleksibilitet.

Interesseret?
Så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 25. oktober 2020. Vi inviterer løbende kandidater til samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdedirektør Henning Juhl Jessen på tlf. 56 16 53 21 eller souschef Niclas Press på tlf. 59 48 22 54.

 

Det lokale, samfundsansvarlige alternativ
 
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S driver et bredt filialnet på Sjælland og Fyn og beskæftiger over 550 medarbejdere. Vores vision er at være det markedsledende lokale og digitale alternativ til de landsdækkende banker. Vi går ikke på kompromis med en sund, solid og stabil drift og en markedskonform indtjening, der er sammenlignelig med andre pengeinstitutter i vores størrelse. Vi er dog overbeviste om, at der er behov for et stærkt lokalt og regionalt pengeinstitut med en forretningsmodel, der er kendetegnet ved mere end det, der kan sættes to streger under i et regneark. Derfor sætter vi samfundsansvar og kundernes økonomiske tryghed højere end den sidste indtjeningskrone.  

Søg jobbet