Kunderådgiver til Sparekassen Sjælland-Fyn i Faxe

 

Vil du være en del af et pengeinstitut med stærke værdier og fokus på lokal tilstedeværelse? I Sparekassen Sjælland-Fyns lokale filial i Faxe er vi netop nu på udkig efter endnu en dygtig kunde­rådgiver, der brænder for sit fag og som vil gøre en reel forskel i lokalsamfundet.

Din hverdag i Sparekassen Sjælland-Fyns afdeling i Faxe
I jobbet som kunderådgiver bliver du en del af vores afdeling i Faxe og tilknyttes et team bestående af 5 medarbejdere i dag. I det daglige får du en bred berøringsflade til både vores filialer og erhvervscentre samt stabsfunktionerne i hovedsædet.

 

Du arbejder primært med privatkunder og enkelte mindre erhvervskunder, og din rådgivning favner hele paletten fra boligkøb og investeringer til pension og forsikringer (livs- og skadesforsikringer). Vi har et stærkt fokus på den gode kundeoplevelse og rollen som professionel sparringspartner. Derfor er du også proaktiv og opsøgende over for kunder, der kan have gavn af nye økonomiske løsninger, fx som følge af ændringer i markedet eller privatlivet.

Vi tilbyder
Et spændende job i et dynamisk, ambitiøst og værdibaseret pengeinstitut med korte beslutningsveje. Hos os får du mulighed for at udvikle dine personlige kvalifikationer i et godt socialt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på høj medarbejdertilfredshed. Derudover får du gode personaleforhold med bl.a. sundhedsforsikring, tandforsikring samt fri mobilordning.

Du bliver en del af en bank med stor passion for lokalområdet. Vi ønsker nemlig at udvikle hele Sjælland og Fyn – ikke kun de store byer. Derfor støtter vi lokale projekter, foreningsarbejder og erhvervsdrivende, så livet i de mindre byer holdes i live. Til dette formål har vi oprettet Sparekassen Sjælland Fonden, som du har mulighed for at bidrage til ved fx at komme med forslag til, hvilke lokale initiativer vi skal støtte.

 

Vi leder efter en stærk netværker, der:

  • har en bred bankfaglig uddannelse
  • er opsøgende, udadvendt og tør spørge ind til kundernes oplevelse
  • er nærværende og serviceminded, så du kan give vores kunder en god og personlig betjening (rådgivning)

  • er målrettet og resultatorienteret - herunder sans for godt købmandskab til gavn for både kunden og sparekassen

  • er positiv af natur og med et godt humør

  • er handlekraftig og selvstartende

  • er klar til at bruge kræfter på at udbygge og fastholde vores position i Faxe

  • er en teamplayer og byder ind i fællesskabet

  • kan spejle sig i sparekassens kerneværdier om samfundsansvar, nærhed, fællesskab, redelighed, rummelighed og dygtighed.

 

Derudover har du interesse for dit lokalområde, fordi du – ligesom sparekassen – tror på det lokale alternativ til de store banker, og du kan se potentialet i lokale projekter, som sparekassen kan hjælpe med at støtte.

 

Bliv en del af holdet
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 10. oktober 2019. Vi inviterer løbende kandidater til samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte filialdirektør Julia Heinecke på tlf. 2893 9139 eller HR partner Helle Blæsbjerg på tlf. 5948 1113.

Vi glæder os til at høre fra dig.                   


Det lokale, samfundsansvarlige alternativ

Sparekassen Sjælland-Fyn A/S har et bredt filialnet på Sjælland og Fyn og beskæftiger over 600 medarbejdere. Vores vision er at være det markedsledende lokale og digitale alternativ til de landsdækkende banker. Vi går ikke på kompromis med en sund, solid og stabil drift og en markedskonform indtjening, der er sammenlignelig med andre pengeinstitutter i vores størrelse. Vi er dog overbeviste om, at der er behov for et stærkt lokalt og regionalt pengeinstitut med en forretningsmodel, der er kendetegnet ved mere end det, der kan sættes to streger under i et regneark. Derfor sætter vi samfundsansvar og kundernes økonomiske tryghed højere end den sidste indtjeningskrone. 

 

 

Søg jobbet