Investeringsrådgiver til Sparekassen Sjælland-Fyn i Holbæk

 
Vil du indgå i en professionel og samfundsansvarlig sparekasse med korte beslutningsveje, der både tilbyder dig indflydelse og personlig udvikling?

 

Vi søger en investeringsrådgiver til vores Investeringsafdeling i hovedsædet i Holbæk, som får ansvaret for at servicere en solid portefølje af formuende kunder placeret på Sjælland og Fyn.

 
Din hverdag i Investeringsafdelingen
Din primære opgave er rådgivning om og handel med aktier, obligationer, investeringsbeviser og kommerciel risikoafdækning via diverse derivater – afstemt efter kundens behov.

 

Du kommer til at arbejde med både privat-, erhvervs- og Private Banking-kunder i tæt samspil med kunderådgiverne. Du vil skulle besøge kunderne i vores filialer, som er fordelt ud over Sjælland og Fyn, og bistå vores investeringsansvarlige i forhold til vores produktportefølje.

 

Vi forventer, at du har en proaktiv tilgang til dine kunder - nye såvel som eksisterende.

 

Med jævne mellemrum vil du skulle deltage i faglige miljøer og kundearrangementer sammen med de øvrige investeringsrådgivere og sparekassens formuerådgivere og Private Banking-rådgivere.

 

Stærke faglige og personlige kompetencer

  • Du har erfaring med servicering af formuende kunder.
  • Du har minimum 5 års erfaring som investeringsrådgiver.
  • Du har et indgående kendskab til de finansielle markeder.
  • Du er en stærk kommunikator og kan formidle svært fagligt stof – både til kunder og kolleger.
  • Du er proaktiv, struktureret og kan arbejde selvstændigt.
  • Du har eller er indstillet på at tage relevante røde certificeringer.


Vi tilbyder

Som investeringsrådgiver bliver du en del af sparekassens Investeringsafdeling, som består af 6 medarbejdere. Omgangstonen er uformel, og der er fokus på at fastholde et godt kollegialt sammenhold, både i afdelingen og i sparekassen generelt. Du får ligeledes mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt via sparring med kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

 

Sparekassens organisation er karakteriseret ved et fladt hierarki og korte beslutningsveje. Dine bidrag til udviklingen af sparekassen vil derfor hurtigt blive til virkelighed, og du får stor frihed til at planlægge og udføre dit arbejde inden for aftalte rammer. 

 

Arbejdsstedet er Sparekassen Sjælland-Fyns hovedsæde, som ligger på Holbæk Havn med udsigt over Isefjorden. Her arbejder vi i flotte og lyse rammer og har en god kantineordning og et sundt arbejdsmiljø.

 

Interesseret?
Så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 25. august 2019. Vi inviterer løbende kandidater til samtale.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef i Investeringsafdelingen, Håkon Hvistendal på tlf. 24 75 78 29 eller HR partner Julia Grand på tlf. 59 48 20 75.

 

 

Det lokale, samfundsansvarlige alternativ
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S består af 49 filialer og 4 erhvervscentre og beskæftiger over 600 medarbejdere. Vores vision er at være det markedsledende lokale og digitale alternativ til de landsdækkende banker. Vi går ikke på kompromis med en sund, solid og stabil drift og en markedskonform indtjening, der er sammenlignelig med andre pengeinstitutter i vores størrelse. Vi er dog overbeviste om, at der er behov for et stærkt lokalt og regionalt pengeinstitut med en forretningsmodel, der er kendetegnet ved mere end det, der kan sættes to streger under i et regneark. Derfor sætter vi samfundsansvar og kundernes økonomiske tryghed højere end den sidste indtjeningskrone.
Søg jobbet