Erhvervsrådgiver til Sparekassen Sjælland-Fyn i København


Vil du være en del af et pengeinstitut med stærke værdier og fokus på lokal tilstedeværelse? Til Sparekassen Sjælland-Fyns Erhvervscenter på Islands Brygge søger vi netop nu en erhvervsrådgiver, der brænder for alle aspekter af erhvervskundedelen - lige fra opsøgende arbejde til betjening af eksisterende kunder. 

Gør en forskel sammen med Sparekassen Sjælland-Fyn

Vi søger en kompetent erhvervsrådgiver, der brænder for at lave nye forretninger, opsøge nye kunder samt pleje bestående erhvervskunder i område Øst.


Sparekassen Sjælland-Fyn gør en forskel ved at støtte op om lokale initiativer og styrke udviklingen og livsvilkårene på Sjælland og Fyn. Vi engagerer os i uddannelse og talent og har et mål om, at ingen skal gå forgæves til os med en god ide og en fornuftig økonomisk plan. Du bliver en del af en organisation, der tager sit samfundsansvar alvorligt, hvor din stemme bliver hørt, og hvor du får frihed og fleksibilitet i din hverdag

 

Erhvervskundernes tætte sparringspartner

Som erhvervsrådgiver i Erhvervscenter Øst får du ansvaret for en portefølje af erhvervskunder. Du bliver deres nærværende rådgiver og sparringspartner, der i tæt dialog, håndterer deres sager. Du tager ofte ud for at besøge eksisterende kunder, for at se deres virksomhed, og for at få en dybere forståelse for kundernes behov og ønsker. Derudover forventes du at deltage i relevante netværk samt ved kundearrangementer.

 

Bliv en del af et stærkt team
I Erhvervscenter Øst bliver du en del af et velfungerende team på 8 personer, der sidder i fantastiske omgivelser på Islands Brygge med udsigt over havnen. Vi arbejder i et miljø med en lokal filial, en Private Banking-rådgiver og en Formuerådgiver i samme hus. Vi gør, hvad vi kan for at give kunden en god oplevelse, og der er rig mulighed for god sparring med dine kolleger.

 

Dine kvalifikationer

  • Du har en bankfaglig uddannelse suppleret med en relevant teoretisk uddannelse

  • Du har erfaring med rådgivning af mindre og mellemstore virksomheder

  • Du er opsøgende, udadvendt og tør spørge ind til kundernes oplevelse

  • Du er villig til at udbygge og benytte dit netværk

  • Du er faglig kompetent – herunder kreditfaglig opdateret

  • Du er serviceminded, løsningsorienteret og giver kunderne en god og personlig betjening

  • Kendskab til Amager er en fordel - dog ikke en forudsætning

 

Vi tilbyder

Et spændende job i et dynamisk, ambitiøst og værdibaseret pengeinstitut med korte beslutningsveje. Hos os får du mulighed for at udvikle dine personlige kvalifikationer i et godt socialt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på høj medarbejdertilfredshed. Derudover får du gode personaleforhold med bl.a. sundhedsforsikring, tandforsikring og fri mobilordning.

 

Ansøgningsfristen er 22. september 2019. Vi inviterer løbende kandidater til samtale - så send gerne din ansøgning og dit CV allerede i dag.  

 

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdedirektør Erhverv Henning Juhl Jessen
på tlf. 2149 2556 eller HR partner Julia Grand på tlf. 5948 2075.

  


Det lokale, samfundsansvarlige alternativ

Sparekassen Sjælland-Fyn A/S består af 49 filialer og 4 erhvervscentre og beskæftiger over 600 medarbejdere. Vi er det lokale alternativ til de landsdækkende banker på Sjælland og Fyn, men også det digitale alternativ til de store banker i hele landet. Vi går ikke på kompromis med en sund, solid og stabil drift og en markedskonform indtjening, der er sammenlignelig med andre pengeinstitutter i vores størrelse. Vi er dog overbeviste om, at der er behov for et stærkt lokalt og regionalt pengeinstitut med en forretningsmodel, der er kendetegnet ved mere end det, der kan sættes to streger under i et regneark. Derfor sætter vi samfundsansvar og kundernes økonomiske tryghed før den sidst tjente krone.
Søg jobbet