Filialdirektør til ambitiøs sparekasse – Frederikssund afdeling

 

Ønsker du at være leder, samtidig med at du gør en reel forskel i lokalsamfundet? Og vil du indgå i en professionel og samfundsansvarlig sparekasse med korte beslutningsveje, der både tilbyder dig indflydelse og personlig udvikling?

 

Velkommen til Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
Sparekassen Sjælland-Fyn er et pengeinstitut, som består af 49 filialer og 4 erhvervscentre og som beskæftiger mere end 600 medarbejdere. Vi har store ambitioner om at være det lokale alternativ til de landsdækkende banker. Derfor opererer vi ud fra en samfundsansvarlig forretningsmodel, hvor kundernes økonomiske tryghed er vores højeste prioritet.


Giv kunderne i Frederikssund de bedste løsninger
Vi har brug for en filialdirektør, der brænder for at være tæt på vores kunder, engagerer sig og som medvirker til at drive udviklingen i og omkring Frederikssund. Som filialdirektør i Frederikssund arbejder du både med privatkunder og mindre erhvervskunder, som tilbydes gode kundeoplevelser og de bedste løsninger.

 

Bliv leder af et ambitiøst team
Frederikssund afdeling består – inklusive dig – af 7 engagerede medarbejdere, som brænder for fortsat at arbejde med udbredelsen af Sparekassen Sjælland-Fyn i Frederikssund og omegn. Du er forretningsorienteret og ønsker at styrke afdelingens position ved at tiltrække nye kunder, opbygge endnu bedre relationer til eksisterende kunder og gennem eget netværk deltage i lokalområdets arrangementer. I ledelsesrollen agerer du coach og sparringspartner for medarbejderne i afdelingen, ligesom du er tæt på i forhold til aftaler om indsatser og opfølgende aktiviteter i relation til kunderne.

Vi leder efter en stærk netværker, der

  • har en bankfaglig uddannelse og erfaring med ledelse
  • er lokalt engageret i og omkring Frederikssund
  • har kendskab til det lokale erhverv i området
  • er opsøgende, udadvendt og gerne bruger sit netværk i lokalsamfundet
  • har en naturlig interesse i og lyst til at udvikle andre mennesker og dermed også filialen og forretningsomfanget

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdedirektør Henrik Møllegaard på telefon 59 48 11 50 eller HR-partner Tina Fløjgaard Skerning på telefon 59 48 21 74.

 

Ansøgningsfristen er den 31. januar 2019.
Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Det lokale, samfundsansvarlige alternativ
Sparekassen Sjælland-Fyn A/S er det lokale alternativ til de landsdækkende banker på Sjælland, Fyn og øerne. Men også det digitale alternativ til de store banker i hele landet. Vi går ikke på kompromis med en sund, solid og stabil drift og en markedskonform indtjening, der er sammenlignelig med andre pengeinstitutter i vores størrelse. Vi er dog overbeviste om, at der er behov for et stærkt lokalt og regionalt pengeinstitut med en forretningsmodel, der er kendetegnet ved mere end det, der kan sættes to streger under i et regneark. Derfor sætter vi samfundsansvar og kundernes økonomiske tryghed før den sidst tjente krone.
Søg jobbet