Logo
Bliv finanstrainee

Har du lyst til en spændende uddannelse? - Bliv finanstrainee i sparekassen

Som finanstrainee i sparekassen kombinerer du praksis med teori og bliver en del af et fællesskab, der giver dig lyst til at blive. Drømmer du om en karriere inden for finans, og har du lyst til at udvikle dig i en stilling som finanstrainee? Så er Sparekassen Sjælland-Fyn måske stedet for dig!

I sparekassen arbejder vi ud fra seks kerneværdier. Derfor kan du som trainee i sparekassen forvente: 

  • Fællesskab: Sociale aktiviteter og introtur med de andre trainees i sparekassen.
  • Nærhed: At indgå som en lige del i den afdeling, du bliver trainee i.
  • Rummelighed: Et praktikforløb, hvor din udvikling og fremtid er i fokus.
  • Dygtighed: Du får ansvar for dine egne opgaver og kunder i takt med, at du viser initiativ og forståelse for opgaverne.
  • Redelighed: Du står aldrig alene. Du får en mentor i din afdeling, som bliver din faste støtte.
  • Samfundsansvar: En arbejdsplads, som bidrager til at gøre Sjælland og Fyn til et bedre sted at leve, arbejde og drive virksomhed med fokus på partnerskaber, talentpleje og uddannelse.

Forløb:

Som finanstrainee får du et etårigt uddannelsesforløb, der veksler mellem praktisk erfaring igennem arbejde i en af sparekassens filialer og skoleophold. Du indgår først og fremmest i hverdagen i en af vores afdelinger, og afdelingen vil være dit primære arbejdssted og din base. Indimellem skal du på skoleophold med de andre trainees, og vi har også forskellige aktiviteter planlagt i løbet af året. 

I sparekassen gør vi vores allerbedste for, at du får det maksimale ud af dit traineeforløb. Du bliver klædt på til at rådgive kunderne inden for blandt andet bolig, investering og pension og får løbende mere ansvar i takt med din udvikling. Under hele uddannelsesforløbet vil din mentor og dine øvrige kolleger i fællesskab støtte op om din udvikling - både fagligt og personligt.

Som finanstrainee får du:

  • Et stærkt netværk med finanstrainees fra sparekassens andre filialer.
  • Muligheden for at gøre en forskel for vores kunder og sparekassens lokalområder.
  • Seks ugers ferie, fem omsorgsdage, god pensionsordning og mange andre fordele.
  • Løn under uddannelse.

Gode udviklingsmuligheder

I sparekassen får du gode muligheder for at udvikle dig og prøve kræfter med nye opgaver. Flere af vores tidligere finanstrainees er blevet ansat som kunderådgivere efter endt uddannelse ligesom at flere af vores nuværende filialdirektører og souschefer oprindeligt begyndte i sparekassen som finanstrainees. 

I hovedsædet i Holbæk har vi en række specialistafdelinger inden for blandt andet investering og kredit, som du også kan prøve kræfter med. 

Om Sparekassen Sjælland-Fyn

Da sparekassen tilbage i 1825 blev grundlagt på Torbenfeldt Gods var der ingen, der kunne forestille sig, at vi knap to århundrede senere ville være, hvad vi er i dag.

Vi er i dag en professionel og formålsdreven, børsnoteret virksomhed med mere end 550 dedikerede medarbejdere og 160.000 kunder. 

Det skyldes i høj grad, at vi har et stærkt DNA og gode og sunde værdier som: fællesskab, nærhed, dygtighed, rummelighed, redelighed og samfundsansvar

I fremtiden skal vi fortsat være dygtige til at omfavne tidens nye vilkår og muligheder. Vi skal skabe fundamentet for dem, der skal tage over efter os ved fortsat at forny os. Hele vejen rundt. 
Men vi skal gøre det på vores måde. Vi skal bevare de værdier og det fællesskab, der har bragt os hertil. Og det kan vi. For det gjorde vi i går. Det gør vi i dag. Og det vil vi også gøre i morgen.

Hør Oliver fortælle om, hvordan det er at være trainee i sparekassen.