Negative renter – hvorfor og hvordan?
Som privatkunde betaler du -0,60 % i rente om året af de beløb, du har stående på dine konti - dog har kunder med NemKonto i sparekassen en FRI-konto, der giver mulighed for at friholde op til 100.000 kr. for negativ rente.
Det kan være svært at forstå, hvorfor du som kunde skal betale penge for at have fx din opsparing stående på en konto i banken. Men det kan være virkeligheden i en tid med lave renter, hvor du samtidig har mulighed for at få et realkreditlån med en negativ rente og derfor – i teorien – får penge for at låne penge.
Hvorfor har vi indført negative renter for privatkunder?
Der er mange årsager til, at renten generelt er faldet – ikke blot i Danmark, men i hele Europa. Men en af de primære årsager er, at vi efter finanskrisen er begyndt at spare meget mere op og samtidig låne færre penge.
Det lyder jo umiddelbart meget godt og fornuftigt, men det betyder, at vi som bank bliver presset på vores indtjening. Når vi ikke som tidligere tjener penge på at låne ud til vores kunder og samtidig skal betale for at placere vores indlånsoverskud i Nationalbanken, så bliver det sværere for os at drive en sund forretning.
Det er årsagen til, at vi nu – ligesom andre banker – har indført negative indlånsrenter for vores privatkunder.
Har du din NemKonto hos os, kan du få en FRI-konto
I Sparekassen Sjælland-Fyn har vi valgt en model, hvor langt størstedelen af vores privatkunder har en FRI-konto, hvor de kan friholde op til 100.000 kr. pr. person for negativ rente. Det gælder privatkunder, der har deres NemKonto hos os, og som vi derfor vurderer har valgt Sparekassen Sjælland-Fyn som sit primære pengeinstitut og dermed ofte også har fx sit billån, realkreditlån og eventuelle investeringer hos os.
Kunder med NemKonto i sparekassen betaler som udgangspunkt -0,60 % i rente om året af beløb på alle øvrige konti samt på beløb over 100.000 kr. på FRI-kontoen.
Kunder uden NemKonto i sparekassen betaler -0,60 % i rente om året af beløb, de har stående på alle deres konti i sparekassen.
Der er en række undtagelser, som fx at alle privatkunder – uanset om man har sin NemKonto hos os eller ej – betaler -0,60 % i rente af pensionsmidler, der ikke er under udbetaling i rater eller investeret i pensionspuljer eller værdipapirer. Og at vi friholder alle privatkunder under 18 år og ikke indfører negative renter på fx børne- og børnebørnsopsparinger.
Få en snak med os om dine muligheder
Det vigtigste budskab til dig, der bliver berørt af negative renter er, at du kan kontakte din rådgiver eller lokale filial for en snak om dine muligheder. Måske du har en pensionsopsparing eller almindelig opsparing, du kan overveje at investere, eller du kan overveje at flytte din NemKonto til sparekassen og dermed få mulighed for at få en FRI-konto.
Har du spørgsmål?
Hvad betyder indførelsen af negative renter for dig, som er kunde i sparekassen og over 18 år?
Du har din NemKonto hos os
- Du får en FRI-konto, hvor renten er 0 % til og med 100.000 kr. På beløb over 100.000 kr. på din FRI-konto er renten -0,60 %.
- Du betaler som udgangspunkt -0,60 % i rente af beløb, du har stående på dine øvrige indlånskonti hos os.
Du har ikke din NemKonto hos os
- Du betaler som udgangspunkt -0,60 % i rente af beløb, du har stående på alle dine indlånskonti hos os.
Beløb, du ikke betaler negativ rente af
- Pensionsopsparing, der er under udbetaling, eller som er investeret i værdipapirer eller pensionspuljer
- Børne- og børnebørnsopsparing
- Prioritetskonto tilknyttet et Prioritetslån (det gælder dog kun til og med værdien af restgælden på lånet)
- Indekskonto.
Spørgsmål og svar
Herunder har vi samlet en række spørgsmål og svar vedr. negative renter. Du er også velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du ikke finder svaret på dit spørgsmål.
Hvilke investeringsløsninger kan vi tilbyde dig?
Har du i dag en opsparing stående på en almindelig konto, så får du – negative renter eller ej – ikke så meget ud af det. Hvis du gerne vil se beløbet vokse, kan det være en god idé at investere dele af eller hele din opsparing.
Hør formuedirektør Kenn Andersen fortælle om de investeringsløsninger, vi kan tilbyde dig, der i dag har penge stående på en almindelig konto til enten 0 % eller eventuelt snart -0,75 % i rente.
Vi tilbyder bl.a. nedenstående investeringsløsninger:
Læs om de flotte afkast, sparekassens investeringskunder har opnået i 2019
Kontakt os
Vil du høre mere om dine muligheder, er du meget velkommen til at kontakte din rådgiver eller lokale filial. På baggrund af en snak om dine ønsker og behov kan vi sammen vurdere, om det vil være en god løsning for dig at investere din opsparing.