Ny kunde i sparekassen
Ny kunde i sparekassen
Her på siden finder du en oversigt over de oplysninger, du skal sende, inden du skal til møde med din rådgiver.
Inden du skal til møde i Sparekassen Sjælland-Fyn beder vi dig om at sende en række oplysninger og dokumenter til os – på den måde får du får mest muligt ud af mødet. Du kan sende oplysningerne sikkert via den Netbank eller Mobilbank, vi har oprettet til dig. Bliver din eventuelle ægtefælle/samlever også kunde i sparekassen, skal vi bruge oplysningerne fra jer begge.
Økonomiske oplysninger
- Seneste årsopgørelse samt øvrige oplysninger fra SKAT. Se guide til, hvordan du finder oplysningerne på skat.dk.
- Seneste tolv måneders kontoudskrift fra budgetkonto (eller den konto hvorfra du betaler faste udgifter)
- Budget over faste udgifter (du kan bruge vores budgetskema)
- Konto- og depotoversigter fra andre pengeinstitutter.
Oplysninger om eventuelle lån
- Seneste opkrævning (BS-oversigt) og årsopgørelse fra kreditforening, hvis du har et realkreditlån
- Seneste opkrævning (BS-oversigt) på øvrige lån – fx billån, boliglån eller forbrugslån.
- Oplysning om studiegæld: Hvis du er studerende og har studiegæld, skal vi bruge dine oplysninger fra borger.dk. Se, hvordan du finder dine oplysninger og efterfølgende sender til os.
Pensionsoplysninger
- PensionsInfo-rapport (Se vejledning til at sende PensionsInfo)
- Evt. seneste pensionsmeddelelser.
Andre oplysninger
- Legitimation: Kopi/billede af sundhedskort samt kørekort, pas eller dåbs-/navneattest for alle i husstanden . Se, hvordan du sender legitimation.
Send oplysningerne sikkert via Netbank eller Mobilbank
I Sparekassen Sjælland-Fyn ønsker vi at passe godt på vores kunders oplysninger. Vi opfordrer dig derfor til at sende ovenstående oplysninger til os via Netbank, Mobilbank eller alternativt e-Boks og ikke med almindelig mail.