Logo

Overvejer du altid, hvorvidt en model ville kunne hjælpe i en beslutningsproces – og svarer du på Python’sk, når du bliver stillet et spørgsmål? 

imgI givet fald er du vores kommende senior data scientist i Sparekassen Sjælland-Fyn, hvor ny teknologi fylder og data har fået sit helt eget strategiske spor.

Vi søger lige nu en senior data scientist til vores datateam i IT-afdelingen i Sparekassen Sjælland-Fyns hovedsæde i Holbæk. Rollen er bred hos os og omhandler forskellige aspekter indenfor dataanalyse og modellering – alt sammen udviklet i Python.

Du får stor indflydelse, en fleksibel hverdag og frihed under ansvar
Du får et attraktivt job i en sparekasse med fødderne plantet godt på jorden. Du bliver en del af en afdeling, hvor du får ansvar og mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer og personlige egenskaber med frihed under ansvar. Du bliver en del af den dedikerede dataafdeling bestående af 7 dygtige kolleger, som sidder sammen med resten af sparekassens IT-afdeling bestående af 24 fagfolk. Du får hovedansvar for videreudvikling af sparekassens modelplatform og nyudvikling af klassiske modeller og ML.

Dit arbejdssted bliver i første omgang sparekassens hovedsæde i Holbæk med flot udsigt over Isefjorden og ca. 200 engagerede kolleger i samme hus, men kan på sigt ændre sig til vores fremtidige modelkontor i dejlige lokaler i København. Du får en fuldtidsstilling med mange attraktive personalevilkår som 7 ugers frihed, god pensionsordning, fri telefon, gruppelivs-, sundheds- og tandforsikring samt sund og varieret frokostordning.

Som senior data scientist vil du primært arbejde med at:
  • Videreudvikle vores eksisterende modelplatform i Python
  • Udvikle modeller iht. forretningen krav og ønsker
  • Lave nye ML-modeller, der kan supplere forretningens beslutningsprocesser.

Vores forventninger til dig:
Du har en videregående uddannelse inden for IT, økonomi, fysik, matematik, statistik eller lignende, og desuden flere, og gerne mange, års erhvervserfaring fra lignende stilling. 

Det vigtigste er, at du:
  • har en relevant akademisk baggrund på kandidatniveau 
  • er ekspert i Python og er vandt til at lave grundige dataanalyser
  • har tidligere erfaring med modellering i Python 
  • har erfaring med ML & AI i Python
  • har passion for at arbejde med data og indsigter 
  • evner at forstå komplekse datasammenhænge
  • har stærke analytiske evner og kan formidle og vejlede i brug af data
  • er god til at arbejde selvstændigt og husker at dokumentere dit arbejde 
  • forstår at det er essentielt at levere en opgave til aftalt tid. 

Derudover er du på det personlige plan typen, der:
  • er resultatorienteret og har fokus på kvalitet
  • har øje for detaljerne, men med blik for at vurdere væsentligheden
  • kan holde mange bolde i luften og bevare overblikket
  • er vedvarende faglig nysgerrighed overfor et arbejdsfelt, som i den grad vokser i betydning i samfundet
  • har lyst til at samarbejde og vidensdele med dit team
  • tager ansvar for egne opgaver og gerne bidrager med nye vinkler eller måder at gøre tingene på
  • altid holder dine aftaler og derfor også leverer opgaver til aftalt tid, sted og kvalitet.

Er du interesseret?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt da vi inviterer kandidater til samtale løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte datachef, Kenn Nielsen, på tlf. 5210 0633.

Vi håber at høre fra dig!
 Det lokale, samfundsansvarlige alternativ
Sparekassen Sjælland-Fyn driver et bredt filialnet på Sjælland og Fyn og beskæftiger over 550 medarbejdere. Vores vision er at være det markedsledende lokale og digitale alternativ til de landsdækkende banker. Vi går ikke på kompromis med en sund, solid og stabil drift og en markedskonform indtjening, der er sammenlignelig med andre pengeinstitutter i vores størrelse. Vi er dog overbeviste om, at der er behov for et stærkt lokalt og regionalt pengeinstitut med en forretningsmodel, der er kendetegnet ved mere end det, der kan sættes to streger under i et regneark. Derfor sætter vi samfundsansvar og kundernes økonomiske tryghed højere end den sidste indtjeningskrone.