Nyheder
Fremover skal kort i digitale wallets godkendes med MitID
22. October 2024
Fremover skal du godkende med MitID via Mobilbank, når du tilmelder et nyt kort.
Når du fremover skal tilmelde dit nye kort til Apple Pay eller Google Pay, kan du som en ekstra sikkerhed blive bedt om at godkende kortet med dit MitID via Mobilbank.
Teknisk assistance og hjælp
Du kan altid kontakte vores hotline på +45 59 48 10 40 eller [email protected] for teknisk hjælp.
Genbestilte kort opdateres automatisk
Hvis du får udskiftet dit gamle betalingskort, f.eks. ved udløb, vil dit kort som udgangspunkt automatisk blive opdateret i din wallet, hvis:
- Dit gamle kort stadig er tilmeldt wallet, når det nye aktiveres
- Du ikke har afmeldt 'Automatisk opdatering af kortoplysninger’ via din rådgiver
Sådan tilmelder du kort til Apple Pay
- Sørg for, at både iOS og Mobilbank er opdateret til seneste version.
- Åbn Mobilbank og tryk på "Kort" i nederste højre hjørne i menuen.
- Vælg det betalingskort, du ønsker at tilføje.
- Under "Mobilbetaling" tryk på "Apple Pay" og følg vejledningen på skærmen.
- Godkend tilmeldingen med sms eller MitID
- Alternativt kan du tilføje dit kort direkte i Apples Wallet app. Her skal du altid godkende tilmeldingen med MitID og din Mobilbank.
Sådan tilmelder du kort til Google Pay
- Sørg for, at Android og Mobilbank er opdateret til seneste version, og at Google Wallet-appen er installeret.
- Åbn Mobilbank og tryk på menuen "Kort".
- Vælg det betalingskort, du ønsker at tilføje.
- Under "Mobilbetaling" tryk på "Google Pay" og følg vejledningen på skærmen.
- Godkend tilmeldingen med MitID.