Vi justerer valutamarginalen på udvalgte valutaer
10. March 2025
Fra den 16. juni 2025 forhøjer vi valutamarginalen på nogle valutatyper, mens vi nedsætter valutamarginalen på andre. Få indblik i, hvad vi ændrer, og om det får betydning for dig eller din virksomhed.
Vi forhøjer valutamarginalen på bl.a. euro, dollar og pund, mens vi nedsætter valutamarginalen på bl.a. svenske og norske kroner.
Valuta | Land | Valutamarginal i dag | Valutamarginal fra den 16. juni 2025 |
Euro – EUR | Eurolande | 2,00 | 2,75 |
Dollar – USD | USA | 2,00 | 2,75 |
Pund – GBP | England | 2,50 | 3,00 |
Kroner – SEK | Sverige | 0,33 | 0,30 |
Kroner – NOK | Norge | 0,33 | 0,30 |
Få overblikket over alle valutaer
Valutamarginal er den pris, du betaler for at veksle valuta, hvis du overfører eller modtager penge til udlandet eller handler med udenlandske værdipapirer.
Får ændringerne betydning for dig/din virksomhed?
De forhøjede valutamarginaler får betydning for dig eller din virksomhed, hvis du:
- foretager eller modtager en enkelt eller fast overførsel til udlandet, hvor der sker en valutaveksling til/fra en af de berørte valutaer
- handler med udenlandske værdipapirer, hvor der sker en valutaveksling til/fra en af de berørte valutaer.
Skal du f.eks. overføre 10.000 euro til Tyskland inden ændringen, trækkes 74.782 kr. fra din konto. Fra og med den 16. juni trækkes 74.857 kr. Det betyder, at du betaler 75 kr. mere i valutamarginal for at overføre beløbet.
De ændrede priser får ikke betydning for dig eller din virksomhed, hvis du:
- bruger dit kort til at betale eller hæve i udlandet eller på udenlandske hjemmesider
- veksler valuta i udlandet eller hæver euro i vores pengeautomater
- veksler valuta i forbindelse med værdipapirhandel.
Har du spørgsmål?
Kontakt din rådgiver, hvis du har spørgsmål om ændringerne.