Er du klar til studiestart?

Her på siden har vi samlet en række gode råd og fordele til dig, så du kan koncentrere dig om dit liv som studerende uden at skulle bekymre dig om økonomien.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål eller brug for sparring om, hvordan du får det bedste ud af din økonomi som studerende? Så kontakt din lokale filial eller rådgiver .

Vi har filialer over hele Sjælland - også i Hovedstaden og på Fyn – så selvom du flytter til en anden by, kan du stadig kigge forbi en lokal afdeling.

Find filial

Kunsten at få SU’en til at række

Når du starter på et nyt studie, er der mange ting, der skal gå op – en ny hverdag og måske også en masse nye udgifter. Hvordan får du det hele til at hænge sammen? Det kommer vi med en række gode råd til her, så du kan fokusere på din nye hverdag uden at skulle bekymre dig om økonomien.

    • Opret et budget
      Vi ved, det lyder kedeligt og unødvendigt. Men lægger du et budget, får du bedre overblik over, hvor meget du har til rådgihed til alt det sjove i dit liv, og du risikerer eksempelvis ikke at få en ubehagelig overraskelse i form af en større regning i slutningen af året. Husk at få alle poster med i dit budget – afsæt penge til poster som transport og licens, el, vand, varme, a-kasse og fagforening. Endelig er det en rigtig god idé at opdatere dit budget årligt eller halvårligt.

      Vi har lavet et budgetskema, hvor du nemt kan indtaste og få overblik over dine indtægter og udgifter. Du kan også oprette et budget i Netbank, der automatisk genererer oplysninger om dine indtægter og udgifter på baggrund af dine konti.

      Hent vores budgetskema

      Læs mere om Netbank
  • Lav en budgetkonto
    Opret en budgetkonto med faste overførsler fra din almindelige konto, så du fordeler de udgiftstunge perioder ud over hele året.  Det er en god idé med de regninger, der måske kun skal betales halvårligt – som for eksempel licens eller forsikringer.

  • Brug betalingsservice
    Tilmeld alle dine regninger til betalingsservice i din Netbank og betal dem fra budgetkontoen. Så bliver de betalt automatisk, og du undgår at få rykkere og gebyrer for glemte regninger.
  • Hent Mobilbank
    Mobilbank er en app til din smartphone. Her får du nemt og hurtigt overblik over din økonomi, og du kan betale regninger mm. – også når du er på farten.

    Læs mere om Mobilbank

  • Tilmeld BeskedService
    Du kan også tilmelde dig vores BeskedService, så oplyser vi dig løbende om hvor meget, der står på din konto.

    Læs mere om BeskedService

  • Undgå at skulle betale SU tilbage
    Når man er på SU, er der en grænse for, hvor meget man må tjene ved siden af via et fritidsjob. Tjek på SU's hjemmeside, hvad den aktuelle grænse er for, hvor meget du må tjene.

    Har du nået grænsen for, hvor meget du må tjene? Hør eventuelt din arbejdsgiver om muligheden for at indbetale din løn på en pensionsordning, så du slipper for at skulle betale noget af din SU tilbage.

Har du spørgsmål?
Har du brug for hjælp til at lægge et budget eller bare til at få overblik over din daglige økonomi, er du meget velkommen til at kontakte en lokal sparekasse-filial eller -rådgiver for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Rådighedsberegner

Indtast dine månedlige indtægter (efter skat) og udgifter.

  • Løn og andre indtægter (efter skat)
  • Bil og transport
  • Sport og fritid
  • Børn
  • Boligudgifter
  • Forsikringer
  • Mad og drikke
  • Andre udgifter
Vidste du, at...

”Tager du et SU-lån, skal du være opmærksom på, at lånet efter endt uddannelse tæller med i din samlede gæld. Jo større gæld du har, jo højere krav er der til det rådighedsbeløb, du skal have for at kunne låne til eksempelvis en bolig.”

Er der tjek på studieboligen?

Vi hjælper dig med at komme godt fra start i jagten efter en bolig, så du kan fokusere på studierne og alt det, der følger med.

Skal du i forbindelse med studiestart flytte for dig selv for første gang, eller skal du flytte i en ny type bolig? Det kan være svært at finde ud af, om man skal eje eller leje, og hvad der er af udgifter, man skal tage højde for.

Skal det gå rigtig hurtigt, kan du med et boligkøberbevis fra os i hånden, hurtigt slå til, når boligen dukker op.

Få gode råd og vejledning om det at finde bolig og flytte for dig selv.

Skal du finde ny bolig i nærheden af dit studie?
Herunder kan du læse om de forskellige boligtyper og få hjælp til at afgøre, om du vil leje eller eje.

Lejebolig
Andelsbolig
Ejerbolig

Kontakt os i din lokale sparekasse-filial og få en snak om din boligsituation, så hjælper vi dig, så du hurtigt kan få eget tag over hovedet.

Forsikringer til dit budget og behov

Skal du flytte hjemmefra, studere i udlandet, købe ny computer eller måske en bolig, har du brug for forsikringer! Som ung kan det være svært at finde plads i det stramme budget til forsikringer – men har du råd til at lade være?

Via Købstædernes Forsikring tilbyder vi dig eksempelvis en indbo-, ulykkes- og rejseforsikring.

Forsikring af dine ting og sager
Med en indboforsikring er du dækket, hvis du for eksempel:

  • taber din mobil, tablet eller PC – du får reparationen eller pengene til en ny
  • bliver udsat for tyveri
  • kommer til at gøre skade på andre eller andres ting.

Du har desuden mulighed for at tegne en ekstra dækning af din cykel.

Forsikring på rejsen
Med en rejseforsikring er du dækket, hvis du for eksempel bliver syg på rejsen og:

  • har brug for hjemtransport
  • ikke kan afholde din ferie – du kan få erstatningsrejse eller kompensation
  • bliver indlagt og har brug for medicin.

Forsikring af dig selv
Du er dækket af din ulykkesforsikring, for eksempel hvis du:

  • kommer ud for en ulykke på arbejdet, studiet eller i fritiden
  • får en tandskade i forbindelse med en ulykke.

Læs mere om vores forsikringer

Kontakt sparekassen
Har du brug for et forsikringstjek, så kontakt din lokale filial eller rådgiver, der i samarbejde med Købstædernes Forsikring sørger for at klæde dig bedst muligt på.

Kontakt din lokale filial

Planlægger du at studere i udlandet, eller skal du ud at rejse?

Vi giver dig et par gode råd med i kufferten.

  • Få overblik over økomomien
    Ligesom økonomien derhjemme skal hænge sammen fra den første til den sidste dato i måneden, er det selvfølgelig ikke anderledes, når man er på et længerevarende udlandsophold – hvad enten det er et semester i udlandet eller en back-packer-tur. I første omgang anbefaler vi, at du får dig et overblik over, hvad det kræver af din økonomi at tage af sted og at opholde dig og leve i et andet land. Få hjælp til at lægge et budget for dit ophold, så du er sikker på, at din opsparing og dine indtægter rækker til hele turen. Kontakt os, så finder vi ud af det sammen.

    Skal du studere i udlandet? Tjek, om du kan få et legat.

  • Husk det ekstra betalingskort
    Når du er på ophold i udlandet, kan det være en god idé at tage mere end én type kort med - for eksempel både et VisaDankort og et MasterCard. Der er butikker, der ikke tager imod alle typer af kort. Opbevarer du kortene hver for sig, er du samtidig dækket bedre ind, hvis du mister det ene. Husk, at du ikke kan bruge dit almindelige Dankort i udlandet.

    Sammenlign og bestil kort
  • Husk dit NemID
    Skal du være væk i længere tid? Så kan du få et behov for at kunne logge ind på eksempelvis netbank for at foretage justeringer eller forespørgsler, når du er af sted. Det er derfor en god idé også at pakke dit NemID. Bliv ikke fristet til at tage billeder af dit NemID og have det liggende på din mobil eller tablet. Så kan du risikere, at økonomiske svindlere kan skaffe sig adgang til dine oplysninger.

  • Husk rejseforsikringen, og tjek, hvordan du er dækket
    Hvis du skal et semester til udlandet eller på backpacker-rejse, så er det nødvendigt at have en forsikring, der dækker, når du er på længerevarende ophold i udlandet. Måske har du allerede en almindelig rejseforsikring? Tjek for en sikkerheds skyld, at den også passer til lige nøjagtigt din destination samt rejsens formål og varighed – måske skal din aktuelle forsikring justeres eller tilpasses lidt.

    Få styr på rejseforsikringen

Er det svært at overskue alle de økonomiske detaljer til turen?

Kontakt din lokale filial.

Studie i udlandet? - Søg legater!

Legater og stipendier kan give et økonomisk tilskud til dit udlandsophold. Der findes flere tusinde legater og stipendier rettet mod studerende på forskellige uddannelser. Du kan være heldig at få tildelt et beløb på mellem 1.000 og 20.000 kr. pr. legat - så det kan det godt betale sig at sende en del ansøgninger afsted.

Læs mere om dine mulighederne på Legatbogen.dk
Læs guide udarbejdet af Danish Students Abroad

Hvilke fordele får du som ung kunde i sparekassen?

Er du mellem 18-27 år og ønsker at være kunde i sparekassen, får du gratis fordele, en god rente på din konto, billige lån eller kreditter og en personlig rådgiver, du altid kan spørge til råds.

Som ung kunde i sparekassen får du:

  • Gratis Visa/Dankort* eller MasterCard Debit
  • Gratis Netbank **
  • Gratis Mobilbank
  • Gratis BeskedService - få en sms, når der sker noget nyt i din Netbank
  • God indlånsrente på din konto på beløb op til 100.000 kr. ***
  • Mulighed for at få en billig ungdomskredit eller et billigt lån
  • Gratis hævning af danske kroner og euro i alle Sparekassen Sjælland og Sparekassen Fyns pengeautomater
  • Gratis hævning af danske kroner fire gange om måneden i alle pengeautomater i Danmark
  • Gratis valutaveksling i sparekassen

*Kræver kreditgodkendelse
** Årligt gebyr, overførsler i danske kroner og betaling af indbetalingskort
*** Kontoen kræver, at kontohaver har en NemKonto, Netbank og et Visa/Dankort eller et MasterCard Debit i sparekassen

Din egen personlige rådgiver
Du får en personlig rådgiver, som hjælper dig, når du for eksempel flytter hjemmefra, køber bolig eller bil. Din rådgiver kan hjælpe dig med at svare på spørgsmål som hvilke forsikringer du skal have, og om du kan klare dig økonomisk, hvis der skulle komme uventede udgifter.

Din rådgiver tager udgangspunkt i dit liv og dine behov og hjælper dig med at sikre, at din økonomi er skruet rigtigt sammen, så der også er tid og råd til alt det sjove.

Kontakt os: Intet er for småt
Når det gælder din økonomi, er der intet, der er for småt at tage en snak med din rådgiver om. Vi hjælper dig også med at få styr på og overblik over din daglige økonomi.

Kontakt din lokale filial og hør nærmere.