Send skatteoplysninger - ny kunde
Sådan finder du din årsopgørelse og dine skatteoplysninger på skat.dk
På www.skat.dk kan du finde både din seneste årsopgørelse og dine øvrige personlige skatteoplysninger. Her på siden får du hjælp til, hvor du finder oplysningerne, så du kan sende dem til os.
Log på www.skat.dk
- Gå ind på www.skat.dk via din computer
- Log på via knappen "Log på" øverst i højre hjørne
- Vælg "Log på som borger"
- Log herefter på med dit MitID.
Find seneste årsopgørelse
- I menuen øverst vælger du "Årsopgørelse"
- I fanerne øverst vælger du det år, du skal bruge åropgørelsen fra
- Klik på "PDF" i højre øverste hjørne
- Du får nu vist årsopgørelsen som en pdf
- Klik på gemme-ikonet, og gem filen på din computer.
Find dine øvrige skatteoplysninger
- I menuen øverst på siden vælger du "Skatteoplysninger"
- I fanerne øverst på siden vælger du det år, du skal bruge skatteoplysningerne fra
- Klik på "Udskriv" øverst i højre hjørne
- Du skal nu udskrive/gemme årsopgørelsen som en pdf på din computer — det kan du gøre ved at vælge den printer, der hedder "Adobe PDF" (det kan være, det hedder noget andet på din computer".
Send oplysningerne til os via sikker mail i e-Boks
Du skal herefter sende din årsopgørelse og dine øvrige skatteoplysninger til os i en sikker mail.