Brug NemID hurtigt og sikkert med NemID nøgleapp

NemID nøgleapp er et digitalt supplement til nøglekortet i pap. Med NemID nøgleapp kan du godkende dit NemID direkte fra din smartphone eller tablet - uden at skulle have dit nøglekort ved hånden.

Se, hvordan NemID nøgleapp virker og hvordan du bruger NemID nøgleappen på din smartphone

Kom i gang med din NemID nøgleapp

Sådan installerer du NemID nøgleapp
Den er gratis og kan downloades i App Store og Google Play. Appen er nem at installere. Du skal dog bruge dit nøglekort i pap et par gange til login, når du aktiverer appen – dette skal kun gøres, når appen installeres.

Når du har installeret din app, behøver du ikke længere finde papkortet frem, når du skal godkende med dit NemID.

Sådan fungerer NemID nøgleapp
Nøgleappen fungerer på den simple måde, at når du skal bruge dit NemIDhjemmesider og i apps, får du en meddelelse i appen på din smartphone eller tablet med en anmodning, som du blot skal godkende med et swipe. Bruger du nøgleappen løber du desuden heller aldrig tør for nøgler, som du gør med nøglekortet.

Du kan bruge NemID nøgleappen, når du bruger NemID - uanset om du skal bruge NemID til din bank, borger.dk eller noget helt andet. Det bliver ikke nemmere.

Er NemID nøgleapp sikker at bruge?
NemID nøgleapp er lige så sikker som NemID nøglekortet generelt. En såkaldt to-faktor-godkendelse er med til at sørge for, at nøgleappens sikkerhed er i top. To-faktor-godkendelsen består af ”noget du har” og ”noget du ved”. Den ene faktor er selve appen (noget du har), og den anden faktor er dit personlige NemID-brugernavn og -adgangskode (noget du ved).

NemID nøgleapp er også sikret ved, at du skal benytte enten en firecifret kode eller fingeraftryksgenkendelse / TouchID / FaceID. Nøgleappen er forudindstillet til at låse hver gang, du lukker den. Denne indstilling kan dog slås fra - så vil nøgleappen automatisk låse efter 5 minutter. 

Kontakt support / hotline, hvis du har brug for hjælp til installation og aktiveringe af NemID nøgleapp eller ønsker at spærre dit NemID.

Behold dit nøglekort, selvom du har en nøgleapp 
Du skal beholde dit nøglekort, selvom du bruger NemID nøgleapp. Du får eksempelvis brug for det, hvis du skal aktivere din app på en ny enhed, eller hvis din telefon løber tør for strøm. 

Selvom du har installeret NemID nøgleapp på din smartphone eller tablet, kan du stadig frit skifte mellem at bruge din nøgleapp eller nøglekort.

Tekniske krav for brug af NemID nøgleapp
Du kan tilknytte dit NemID til nøgleappen på op til 3 af dine mobile enheder. Der er af sikkerhedsmæssige hensyn krav til, hvilket styresystem du anvender, for at kunne bruge NemID nøgleapp. Nøgleappen kan benyttes fra styresystemerne:

  • IOS 9 eller nyere
  • Android 4.4 eller nyere

Læs mere om nøgleappen på nemid.nu

Hent NemID  nøgleapp til din telefon

Download NemID nøgleapp til iPhone  

Download NemID nøgleapp til Android

NemID nøgleapp findes også til erhverv