Det har vi brug for
Vi skal bede om en kopi eller et foto af nedenstående:- Foreningens vedtægter*
- Seneste referat fra generalforsamling*
- Hvis bestyrelsen konstituerer sig selv efter generalforsamlingen, vil vi også bede jer om at sende referat af det konstituerende bestyrelsesmøde*
- Billede- og adresselegitimation på hele bestyrelsen (sundhedskort og kørekort/pas).
I visse tilfælde kan det være nødvendigt med yderligere dokumentation.
Særligt for nye foreninger i sparekassen
Er I ny forening i Sparekassen Sjælland-Fyn så klik videre her og læs, hvad vi har brug for I sender til os.
Giv os løbende besked, hvis der sker ændringer i jeres forening
Vi beder jer om løbende at sende os opdaterede oplysninger, hvis der sker ændringer i jeres forening, som har betydning for den information, vi har om jer. Det gælder f.eks., hvis der kommer et nyt medlem i bestyrelsen, eller I ændrer jeres vedtægter. På den måde sikrer vi, at vi altid har den rigtige information om jeres forening.Sådan gør I
På grund af sikkerheden bør I ikke sende oplysningerne via almindelig mail. Send en sikker mail via e-Boks eller jeres Netbank, hvor I vedhæfter oplysningerne. Se hvordan herunder.
Spørgsmål?
Har I spørgsmål, er I selvfølgelig velkomne til at kontakte os på tlf. 59 48 10 00 eller via mail til foreninger@spks.dk.
Hvad skal vi bruge oplysningerne til?
Sparekassen er - som alle andre pengeinstitutter - underlagt reglerne i "Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme". Også kendt som hvidvaskloven. Vi skal derfor kunne dokumentere, at vi kender alle vores kunders identitet og forretninger med os – uanset hvor længe din forening har været kunde i sparekassen.